117 zoologiske senryu

117 zoologiske senryu
Digtsamling af Pia Valentin Lorentzen
122 sider, Forlaget Ravnerock.
ISBN: 978-87-92625-01-4
Min digtsamling 117 zoologiske senryu er udkommet d. 25. marts 2010 på Forlaget Ravnerock.
Et senryu er et japansk digt, der ligesom haikuet består af tre linier på henholdsvis fem, syv og fem stavelser, men hvor haikuet handler om naturen og øjeblikket, handler senryuet almindeligvis om den menneskelige natur/tankeverden, og tonen er humoristisk og ofte satirisk. Disse senryu har sproglige finurligheder i forbindelse med dyr som tema.
Målet med denne digtsamling er at få folk til at tænke lidt over de mange sproglige vendinger, vi bruger i det daglige, som på en eller anden måde har med dyr at gøre – og som måske siger mere om os mennesker end om dyr. Samtidig vil jeg gerne underholde læserne og få dem til at trække lidt på smilebåndet. Senryu-formen er udelukkende valgt, fordi den er så spændende at arbejde med.
Bogen kan købes hos Forlaget Ravnerock, hos din lokale boghandler eller hos diverse internetboghandlere.
Læs anmeldelse af Lonni Krause på MetrOrd.
Læs anmeldelse af Christian Stokbro Karlsen på Nordjyske.dk.
Læs lektørudtalelse her.
