Ikke stor tiltro til MetrOrd
Skrevet af Pia Valentin Lorentzen på maj 20, 2007
Der synes at være en vis diskussion om, hvorvidt MetrOrds anmeldelser kan bruges til andet end internt rygklapperi. Martin Johannes Møller giver fx udtryk for en vis skepsis mht. MetrOrd, idet han mener, at sitet nemt kommer til “at lukke sig om sig selv”. Han skriver videre: “MetrOrd bliver hurtigt til et site hvor amatør-digtere anmelder hinandens bøger, som har det tilfælles at de større forlag ikke har villet have dem, eller vice versa”.
Læs indlæg og efterfølgende debat her.
Henriette Elmøe sagde
Ja, den tanke har også strejfet mig. jeg tror f.eks. ikke, at jeg ville turde at sende min kommende bog til anmeldelse hos Metrod, alle kender jo hinanden i disse kredse, det er som små døre man skal lukkes igennem, nogen blir bare stående udenfor, sådan er det nu engang.. Men en god ting er det, at der er så mange forskellige anmeldere, jo flere, des bredere vil jeg mene
Henriette Elmøe sagde
Metrord, sorry ikke MetrOD.. meget symbolsk stavefejl
digtafon sagde
Hej Henriette
Jeg kan sådan set godt forstå din bekymring. Alle “kender” eller “kender til” alle i vores lille “forfatter-samfund”, i hvert fald mere eller mindre, og nogle gange kan man altså få kvalme af, hvor sammenspist det hele er, og hvem der er venner med hvem og hvorfor. Ja, til tider har man lyst til at give det hele fingeren! Selvfølgelig håber jeg, at MetrOrd vil vise sig at være hævet over den slags. Ellers kan man ikke bruge bloggen til noget som helst.
digtafon sagde
Men hov, Henriette … Kommende bog? Hvad er det for én? Og er det også på Ravnerock?
Henriette Elmøe sagde
nej det er ikke gennem Ravnerock dennegang, I Øjeblikket ligger manuskriptet hos Athene, man skal jo være optimistisk, haha – men jeg får det sgu nok tilbage i ho´det igen, men en standardskrivelse, du kender turen (prosatekster) – og så bliver det et andet POD forlag,
digtafon sagde
Det lyder spændende. Jeg håber, du får et positivt svar fra Athene. Hvis ikke, så synes jeg, det er godt, at du udgiver den på et POD-forlag i stedet. Pøj pøj med det.
Henriette Elmøe sagde
Tak, nu må vi se.. ved ikke hvor meget hurlumhej jeg gider at gøre ud af det
det er købers marked og smallitteratur har ikke rigtig nogen interesse i vort forskruede samfund hvor alt skal serveres som fastfodd, hvis ikke man gider at skrive voldskriminalromaner eller dagbogsagtige føljeton´er med intime detaljer så som prutter og kål
Brian Storm sagde
Hejsa
MetrOrd klarer sig nu fint, og det ser ud til at både BOD forlag og forfattere godt kan bruge os. Jeg tror p.t. kun der er en enkelt anmeldelse af en udgivelse af en af os selv
Hvis du ser dette Henriette vil jeg da meget gerne anmelde din “Plante” bog – kan det passe jeg har læst en del af den på digte.dk i fordums tid?
PS: Der er ikke nogen lille dør man skal igennem for at blive anmeldt på MetrOrd
Joan Iserhorst sagde
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at Jante-Danmark lever i bedste velgående, når jeg læser Henriettes indlæg.
Selv har jeg været så heldig, at Brian har haft lyst til at læse og anmelde min bog – og jeg kendte ikke Brian i
forvejen. Et af navnene på listen kender jeg fra tidligere men har bevidst valgt ikke at kontakte vedkommende.
Sludder – to af navnene kender jeg fra tidligere …
Henriette – jeg synes det er fantastisk at en gruppe mennesker har lyst til at beskæftige sig med den smalle
litteratur. En stor del af denne “uglesete” bogmasse er lige så god som den der bliver spyttet ud fra de store
forlag. I de selvudgivne bøger finder du ofte det hjerteblod, som mangler i giganternes tilbud, fordi de satser
på økonomien og ikke på oplevelsen.
Joan
Henriette Elmøe sagde
Hejsa Brian, pænt af dig, tak ! Jeg havde dog, inden du skrev dit indlæg, haft kontakt med en anden, som har fået opgaven. det ser jeg frem til.
Hilsen Henriette
Henriette Elmøe sagde
PS: Brian, jo, det er korrekt at den lå på Digte.dk under tilblivelsen.
Henriette Elmøe sagde
Joan: Jante er allevegne, den klæder sig på alt efter hvor den befinder sig – Hilsner fra Henriette
Lonni sagde
MetrOrd består af mange mennesker. 10 faktisk. Og tanken med panelet er netop at der burde være én anmelder ud af de 10 – der kunne tiltale én.
Ingen bliver udelukket fordi de hedder det ene eller det andet (det sker nemlig så mange andre steder ) – men måske bliver bogen sendt rundt i panelet – men det behøver ikke at være fordi man ikke gider anmelde den – det ka være travlhed.
Som Brian Storm siger – der er rigtigt meget at lave lige nu!
Lonni
kjeldberg sagde
Jeg har desværre stort set ikke haft tid til at læse med på sitet, men har dog trods alt i min skyklappede tilstand bemærket én anmeldelse. Og den finder jeg ikke “lukker sig om sig selv”, men tvært imod er både kritisk og peger udad, anviser veje fremad – og gør det kompetent og på ingen måde amatørisk. Det handler om Kirsten Nørgaards anmeldelse af Living Life: http://metrord.urbanblog.dk/2007/05/30/forstenet-hjerte/
Alene den giver mig masser af tiltro til MetrOrd!
(Og kan man kalde Kirsten Nørgaard amatørdigter? Hun har da fundet nåde hos Hvedekorn et par gange… Men jeg ved vist ikke så meget om, hvad der gør én prof i poesiens verden, det er jo ikke rigtig mit gebet.)
Henriette Elmøe sagde
… Kære Kjeldberg: som jeg skriver i min første kommentar, er det godt at der er så mange anmeldere så man ikke føler sig afskåret fordi man tilfældigvis ikke kan med et par stykker af dem, det er faktisk ment positivt, og klart at man føler sig afskåret, hvis en af disse vælger at slutte op om et plagiat af ens bog.
Hilsen Henriette
Lonni sagde
Kære Kjeldberg!
Takker for dine ord. Jeg er også meget glad for, at Kirsten er med! Nej, du har ret. Det er sgu svært med disse “litterære grænser”.
Kh
Lonni
kjeldberg sagde
Kære Henriette Elmøe
Jeg relaterede egl. bare til citatet i debatoplægget vedr. Martin Johs. Møllers betænkeligheder.
De udeståender, som jeg nu kan forstå, at du og Lonni vist henviser til, kender jeg slet ikke noget til.
Jeg håber bare, at rigtig mange må have glæde af MetrOrd, og jeg synes, at jeg har set noget, der gik godt. Men som sagt, jeg har ikke læst ret meget med. Jeg lever af diverse årsager lidt i mine egne meget små cirkler for tiden…
Så jeg ville egl. bare udtrykke mit bifald til den ene anmeldelse, jeg har fået læst ordentligt.
Mange hilsner
Ane-Marie
Henriette Elmøe sagde
Kjeldberg: Tak for uddybning. jeg ønsker også Metrord god vind, for det er nødvendigt for den smalle bogs fortsatte beståen at nogen retter opmærksomheden mod den. Hilsner fra Henriette