Christianias fødselsdag

I dag fejrer Christiania 36 års fødselsdag. Fuldt program kan ses her.

Jeg henviser straks til Børneteatret kl. 20.00, hvor Anne Marie Helger kan opleves med sit show “Opsange”, der også indeholder min tekst “SpiRita”. Der er gratis adgang.

Anne Marie Helger og SpiRita i Tv2 Radio

I går kunne man på Tv2 Radio høre Anne Marie Helger læse min tekst “SpiRita” op. Det foregik i programmet “Nyhedsministeriet” under indslaget radiofonisk ølkasse. Programmet kan genhøres her:

http://radio.tv2.dk/article.php/id-6756019.html 

Klik ind på siden og dobbeltklik på playeren til højre, hvor der står “Hør Nyhedsministeriet den 24. september”. Indslaget kommer ca. 30 min. inde i programmet.

To haiku or not to haiku

Efter denne yderst spændende debat her på bloggen, har jeg konsulteret en af landets førende haikueksperter og er kommet til følgende konklusion:

Nok er mine haiku ikke haiku i traditionel forstand, men med meget god vilje og ved sammenligning med andre nutidige, vestlige haiku, kan de godt kaldes haiku, om end de nok mere tilhører underkategorien (der efterhånden er blevet helt sin egen kategori) senryu. Dog følger mine haiku heller ikke helt den traditionelle opskrift på senryu, så hvis det skal være helt, helt korrekt, vil det nok være på sin plads at kalde mine små digte noget helt tredje. Eftersom jeg er en håbløs sproglig pernittengryn, der helst vil følge reglerne til punkt og prikke, og desuden nødigt vil smykke mig selv med lånte fjer, er jeg nu gået i tænkeboks angående en fremtidig benævnelse af mine 5-7-5 digte.

Hip hurra!

Det er min fødselsdag i dag! Og jeg er endda ikke ramt af min ellers sædvanligvis hvert tiår tilbagevendende nedtur over at blive ældre. Da jeg fyldte 20 år, blev jeg helt deprimeret over, at jeg ikke var teenager mere, og da jeg fyldte 30 år, blev jeg endnu mere deprimeret over, at jeg ikke længere kunne kalde mig ”ung”, så jeg havde egentlig ventet en rigtig grim nedtur nu, hvor jeg fylder 40 år, men den er helt udeblevet. En stor del af æren for det kan ganske givet tillægges, at jeg ikke er ”fyrre, fed og færdig”, men ”fyrre, forelsket og frugtsommelig”. Men måske ligger der mere i det. Jeg håber i hvert fald, at jeg er kommet overens med naturens gang, selv om jeg selvfølgelig ikke kan udelukke eventuelle fremtidige nedture over alderdommens indtræden.
Apropos alderdommens indtræden skrev jeg for et par år siden (da jeg fandt mit første grå hår) nedenstående tekst, som jeg selv synes, er en ret sjov ironisering over alle de tanker, man kan få, når naturens gang går op for en kvinde i sin bedste alder.

Gråsprængning

Hvad gør man, når man lige har opdaget sit første grå hår, der oveni købet er 60 cm langt og følgeligt må have været til stede meget længe uden, at man har set det?
Skal man, godt inspireret af diverse tv-reklamer, gå til optiker og få vurderet sine øjnes duelighed?
Eller skal man for en sikkerheds skyld lige tjekke med sine forældre om årstallet på dåbsattesten er helt rigtigt? Eller skal man hellere tjekke sit teenagebarns dåbsattest?
Måske skulle man skifte spejlet på badeværelset ud, for i princippet kunne det vel godt være ridset og dermed give et forvrænget billede af virkeligheden?
Eller måske er det pæren i lampen, der skal skiftes, for man kan ikke vide, om lyset er helt forkert, og enhver ved jo, at lys består af farver, og farver består af lys, og måske er håret slet ikke gråt, måske er det bare lysets bølgelængde, der gør, at det ser gråt ud, og hårets tykke og stive fremtoning kan måske tillægges lyskildens vinkel kontra refleksion af førnævnte ridser?
Eller skal man hellere gå til psykolog og få vurderet sin evne til selverkendelse?

Når erkendelsen af gråhårstilstedeværelsen foreligger, hvad gør man så?
Går man i mentalt koma og lægger sig til sengs, som en anden Maud, deprimeret og degraderet til uattråværdig, utroværdig ca. sidst i 30’erne-agtigt afdanket kvinde uden q?
Eller river man hvert enkelte grå hår ud? Eller begynder man at farve håret med alskens giftige kemikalier, der om føje år vil få al håret til at falde helt af – men det er man p.t. ligeglad med, på samme måde som man er ligeglad med, at skrigende magnoliarød ikke ser naturligt smukt ud til ca. sidst i 30’erne-agtigt antirynkecremebehandlet alligevel harvefuret-udseende blegfed begyndende hormonforstyrret hud?
Eller sætter man sig til at strikke fodformede uldne sutsko til hele familien inkl. fremtidigt kommende børnebørn?
Eller køber man en gyngestol på det lokale loppede antikmarked, som man i øvrigt næsten ikke tør besøge af frygt for at få klistret et ”nedsat”-skilt i panden og blive placeret i førnævnte selvindkøbte gyngestol med et hæklet sjal om skuldrene lige ved siden af stablen af blå porcelænsplatter, kassen med Keld og Hilda LP’er og ikke mindst stativet med næsten ubrugte engangslightere?

Eller begynder man at overveje at betale til efterlønsordningen, at melde sig ind i Ældresagen og Sygeforsikringen Danmark samt at få en fast PBS-aftale med et dertil indrettet nyerhvervet pensionsselskab?  
Eller erkender man omsider … at man er blevet … voksen?
 

Haikuller!

Inspireret af nedenstående indlæg “Haikupause over and out” og efterfølgende kommentarer, har jeg skrevet dette … øhm … digt …

mine digte er
nok hverken fugl eller fisk
har haikuller!

Jo, det ER rigtigt nok

For dem, der ikke har mødt mig ude i den virkelige verden de sidste par måneder, så kommer her billedet, der bekræfter, at det ER rigtigt nok:

Jeg er i 31. uge, og der er ca. 8 uger igen.

Eurocon 2007

Så er det med at kridte moon boots’ene, for nu er Eurocon 2007 lige om hjørnet. For hvem der ikke allerede ved det, så er Eurocon en europæisk science fiction festival, der i år løber af stablen for 29. gang, og så er det oven i købet i København!

Man kan opleve foredrag, interviews og paneldebatter om science fiction og fantasy og få indblik i ny videnskab og teknologi.
Ved festivalen kan man møde adskillige udenlandske og danske forfattere fx Stephen Baxter, Zoran Zivkovic, Svend Åge Madsen, Lene Kaaberbøl og Holger Bech Nielsen. Mød også den kendte astronomi- og science fiction kunstner David A. Hardy.

Eurocon foregår d. 21.-23. september i Valby Kulturhus.

Se Eurocons hjemmeside for nærmere info.

Det er lysten, der driver værket!

Politiken har udskrevet en novellekonkurrence. Emnet er lyst, vælg selv, hvordan du vil tolke det!
Klik her og læs mere om konkurrencen, der løber til d. 22. okt. 2007.

Grøn Gaia

Anmeldelse af Eventyret om Plante af Henriette Elmøe

Det var et kært, kært gensyn, da jeg denne regnvåde sommer satte mig til at læse Eventyret om Plante endnu en gang. Eventyret har før ligget på internetsitet digte.dk, og det var her, jeg først stiftede bekendtskab med Henriette Elmøes forunderlige grønne univers.

Eventyret om Plante handler om en ung fyr på Nørrebro, der, af ren glæde over naturen, har indført en plante fra regnskoven for dog at redde lidt regnskov, før det er for sent. Det viser sig, at denne plante er ganske usædvanlig. Plante, som planten ganske fornuftigt hedder, kan både tale menneskesprog og læse tanker, kan se på tværs af tid og sted, og den kan også indtage forskellige former, fx kan den gå ind i sin ejer og blive ét med ham, og så er den meget intelligent og ret filosofisk anlagt. Derudover er den meget hjælpsom og givende, fx helbreder den en syg pige med sin blomst. Plante er ganske guddommelig, ja nærmest en gud i sig selv, hvilket Plante dog selv afviser. Plante tager sin ejer med på en forunderlig rejse, først i form af en rykken rundt på ejerens mentale rødder, han må nemlig hele tiden ændre sin opfattelse af virkeligheden, og siden på en ganske anden rejse, der fører Plante og dens ejer ud i universet og tilbage på jorden igen i en fjern fortid, hvor planeten var meget grønnere. Undervejs møder Plantes ejer, ved Plantes mellemkomst naturligvis, en pige, der ligesom ham selv, er ganske grønhjertet. Til sidst tager Plantes ejer hjem til nutiden og Nørrebro igen, og med sig har han Plante i dvælende frøtilstand og selvfølgelig pigen.
Det er et ganske underfundigt eventyr, der kan læses på mange planer, lige fra planet helt nede på jorden med fingrene dybt begravet i mulden med stærke mælkebøtterødder, hvor alle både børn og voksne kan fordybe sig i den fantastiske fortælling, til det mere intellektuelle filosofiske og grønt gennemstrømmende Gaia-plan, som er en fryd for dem med dyb kærlighed til naturen og ikke mindst Moder Jord i denne så forureningsplagede globale opvarmningstruede tid.
Sprogligt set er Eventyret om Plante en ren perle. Den er sprængfyldt af finurlige vendinger og sjove ord som fx ”hallo Vera” (Aloe Vera), ”urtetiden” (urtiden) og ”grønnatik” (grammatik), og tonen er let og flydende. Stemningsbillederne er mættede, uden nogen sinde at blive omklamrende (som sådan nogle ellers ofte gør med alt for mange overflødige adjektiver). Fx vil Københavnere kunne nikke genkendende til beskrivelserne af Nørrebro. Især en meget stemningsfuld beskrivelse af Nørrebro ved nattetide, hvor man tages med over Dr. Louises bro i den æglæggende neonhønes skær, er smukt formuleret. Selv den hedengangne isenkræmmer ”Importøren” på hjørnet af Elmegade og Nørrebrogade nævnes og får i hvert fald denne læser til at mindes indtil flere gode køb (nu ligger der vist en Seven-Eleven).

Alt i alt er Eventyret om Plante en fantastisk fortælling, skrevet fra hjertet og med ægte grønt hjerteblod.

Den er udkommet på forlaget Ravnerock, i deres P.O.D. serie, og det er mildest talt uforståeligt. Det er en gåde, hvorfor den ikke er blevet opdaget af et af de store forlag, ligesom det er en gåde, at den endnu ikke ligger på bestsellerlisten.

EVENTYRET OM PLANTE
af Henriette Elmøe
Forlaget Ravnerock, 2006
P.O.D. Serie
ISBN: 87-89929-68-3
Yderligere info: Forlaget Ravnerock
eller på forfatterens blog.
 

Jaaarrrhhhhuuuuu!!!

Back in the saddle again

efter en hel måned uden internet !