Sådan pisser man en anmelder af …

I går aftes modtog jeg svar pr. mail fra Nordjyske Stiftstidendes redaktion, i den står der bl.a.:

“I princippet er det hans ret – vi sender anmelderne bøgerne til ejendom, enten de anmelder dem eller ej. Men selvfølgelig forventer vi at det behandles med en vis finfølelse. Og her, har du ret i, kan det nemt se ud, som om finfølelsen har fået lidt vide rammer.”

Nordjyske beklager i øvrigt det hændte, og samtidig forsikrer kulturredaktionen, at anmelder Christian Stokbro Karlsen skam har skrevet en anmeldelse af min bog, men at avisen

“pga. stofoverflod og papir-knaphed har den stående på kulturens stoflager endnu”. Og så forsikrer kulturredaktionen mig i øvrigt om, at anmeldelsen kommer i Nordjyske Stiftstidende i dag. Anmeldelsen er vedhæftet mailen.

Jeg har læst anmeldelsen, og det er mere end tydeligt, at den er skrevet EFTER, jeg har stillet redaktionen spørgsmål om anmelderens brugtbogshandel og taget det op til debat her på bloggen. Jeg har åbenbart pisset Christian Stokbro Karlsen godt og grundigt af med min tilsyneladende utidige indblanding i hans brugtbogssalg – og mangel på anmeldermoral. Jeg er i hvert fald aldrig blevet svinet så godt og grundigt til.

Anmeldelsen er nu offentliggjort og kan læses her.

p.s. Det “helt friske eksemplar” er i øvrigt blevet fjernet fra brugtbogs-salgssiden!

Helt friskt eksemplar

Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig, da jeg sendte min digtsamling til diverse aviser med henblik på anmeldelse – men jeg havde nu ikke overvejet muligheden af, at anmeldere, der ikke har anmeldt min bog i deres avis, ville forsøge at sælge det tilsendte eksemplar brugt, oven i købet i “5-stjernet stand” og med teksten ”Helt friskt eksemplar” påhægtet. Se bare her. Sælgeren er anmelder hos Nordjyske Stiftstidende. Og jo, jeg føler mig faktisk lidt dum …

@

at stå under nattehimlen og indse sin egen ubetydelighed
det gør ondt et eller andet sted mellem næseroden og solar plexus
fingrene spreder sig, tæerne krummer
vil holde fast i grenen under mine forfædres fødder
vil intet vide
i dette øjeblik er verden for stor

Damhussøens svanerede

ved cykelstien
ligger Damhussøens pryd
svanen på reden

Tilnærmelsesvis fravær-hvaffornoet?

På adskillige netboghandleres sider er titlen på min nyligt udgivne digtsamling “Tilnærmelsesvis fraværende” blevet amputeret! Således står den anført som “Tilnærmelsesvis fravær”! Jeg krummer tæer! Det giver jo nogle helt forkerte associationer, sådan noget i stil med at pjække, og det min titel gerne skulle pege hen imod, er jo en ufrivillig sindstilstand. Hillemænd, jeg håber, det bliver rettet!

To be or not to be … anmeldt

Det er 5 uger siden min digtsamling blev udgivet. Jeg har fået rigtigt positive tilkendegivelser fra flere af dem, der har læst den indtil videre, og det er jeg stjerneglad for. Til gengæld er jeg rigtig ked af, at jeg ikke har fået en eneste anmeldelse til trods for, at jeg har sendt den ind til gud og hvermand og hans fætter. Jeg tænker, at de nok straks har set, at det var en selvudgivelse, og så er den blevet arkiveret lodret, som den selvfølgeligste ting i verden, uden overhovedet at være blevet læst. Jeg kan ikke vide, om det rent faktisk er tilfældet, men alene mistanken om det, er ret sur at slæbe rundt på.

Heldigvis er der en anmeldelse på vej fra MetrOrd.

 

At svare på kommentarer til blogindlæg

Noget der virkelig kan irritere mig i blogmiljøet er, når folk ikke svarer på de kommentarer, de har fået til deres blogindlæg. Jeg mener, de skriver et indlæg, nogle andre læser dette og tager sig oven i købet tid til også at kommentere det – så er det mindste, man kan gøre vel at svare på disse kommentarer? Hvis man ikke har noget at tilføje, så kan man da bare svare “tak for din kommentar”? Ikke sandt? Jeg synes, det er dybt uhøfligt at ignorere sine læsere på den måde, og jeg har droppet ind til flere ellers interessante blogs, simpelthen fordi deres blogskribenter ikke gad (?) at svare på mine kommentarer til deres indlæg. Ét er hvis man får 20 kommentarer til hvert indlæg, man skriver, så kan det da knibe at svare hver enkelt personligt, det kan jeg godt se – men det er jo netop ikke de bloggere, der får så mange kommentarer, der ikke svarer. Det er som oftest dem, der ikke får så mange kommentarer endda, så hvorfor ikke lige tage sig tid til at tage sig af, hvad læserne har at tilføje? Personligt kan jeg godt mistænke nogle bloggere for at være højt hævet over læsernes mening, og at de egentlig bare skriver for at komme af med deres eget syn på dette og hint, men hvis det er sådan, hvorfor så ikke bare lukke for muligheden for at kommentere? Måske fordi ego’et lige får et hurtigt boost, så man kan sidde og føle sig vigtig, fordi nogen har læst, hvad man skrev? Hvad ved jeg?

…

Plante og jeg er udkommet

Nu er Henriette Elmøes fantastiske fortælling Plante og jeg udkommet på Forlaget Darklights. Den udkom under titlen Eventyret om Plante første gang i 2006 på et andet forlag, men den har nu fået sin rigtige titel tilbage, et nyt cover og ikke mindst nogle uimodståelige illustrationer udført af Tanja Aldebot.

Læs mere om Plante og jeg her og glem ikke det udmærkede forfatterportræt her.

Læs også min anmeldelse af Eventyret om Plante her.

 

Poesifestival

Glem ikke Københavns 3. internationale poesifestival i LiteraturHaus den kommende weekend. Program og yderligere info her.