Helt friskt eksemplar
Skrevet af Pia Valentin Lorentzen på maj 26, 2008
Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig, da jeg sendte min digtsamling til diverse aviser med henblik på anmeldelse – men jeg havde nu ikke overvejet muligheden af, at anmeldere, der ikke har anmeldt min bog i deres avis, ville forsøge at sælge det tilsendte eksemplar brugt, oven i købet i “5-stjernet stand” og med teksten ”Helt friskt eksemplar” påhægtet. Se bare her. Sælgeren er anmelder hos Nordjyske Stiftstidende. Og jo, jeg føler mig faktisk lidt dum …
Henriette Elmøe sagde
Må man det? det er da utroligt frækt.. hvad med at henvende dig til redaktionen på avisen?
jeg kan samtidigt ikke lade være med at grine, men det er ikke ondt ment, der er bare noget sort komik i det..
Susanne Jespersen sagde
Og jeg har fået skæld ud for at plante et stort fedt stempel i bogen med ANMELDEREKSEMPLAR – nu forstår jeg hvorfor ha ha. Det er dog det groveste, jeg nogen sinde har hørt i sådanne sammenhænge. De skulle skamme sig!
Henriette Elmøe sagde
jo et anmeldereksemplar har sikkert større værdi og kan sælges på en auktion
Henriette Elmøe sagde
altså med stempel i
digtafon sagde
Hej Henriette
Jeg har skam skrevet til Nordjyskes redaktion – jeg er ret spændt på, om de svarer …
digtafon sagde
Hej Susanne
Åh, jeg skulle have tænkt på sådan et stempel, men det faldt mig slet, slet ikke ind. Jeg har simpelthen ikke overvejet, at det kunne være nødvendigt.
Godt, du stempler, på trods af udskældning
Henriette Elmøe sagde
ja, ellers er den da lige til at bruge som et eksempel på kollegial adfærd i digtkredse som jeg skrev om engang.. husker du?
Susanne Jespersen sagde
Ja, jeg stempler, ja, jeg gør – og er glad for det:)
Havde også en konkurrence, hvor man skulle indsende bogens ene flap – og de grinede vildt af mig på scifi-siden, fordi jeg havde stemplet denne flap. Jeg synes, det kunne se kønt ud, hvis en anmelder vandt!
digtafon sagde
Henriette > oh jo, jo …
Susanne > Det havde været knapt så heldigt, så det var da godt tænkt
Henriette Elmøe sagde
Men den uanmeldende anmelder stempler så også på sin vis kan man sige, skid hul i ham. sådan en forstokket bro
digtafon sagde
Det er mere princippet i det – og om det er normal procedure …
Henriette Elmøe sagde
det virker på mig som en form for subtil hån men sindrigt udtænkt er det da hvis det virkelig forholder sig sådant, man kunne jo nøjes med at tænke det i sit stille sind men nogle mennesker skal bare af med det og så tror nogle jo at de er rene orakler og dermed har ret til at behandle andre som de ikke mener er lige så store orakler dårligt eller nedladende, dette er naturligvis blot en antagelse for hvor skulle jeg vide det fra?
Maria B. sagde
Hold da helt op, hvor er det frækt gjort. Der er ingen nedskrevne regler på det område, så vidt jeg ved, men det er da moralsk helt forkert.
Når jeg får tilsendt bøger til anmeldelse, så er der næsten altid anmelder-eksemplar stempel i. Det er virkelig en god idé, som Susanne Jespersen også skriver.
digtafon sagde
Hej Maria
Ja, jeg synes også, det er forkert anmelder-moral, hvilket jeg også har skrevet til redaktionen på Nordjyske.
digtafon sagde
Henriette > Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg ser frem til svaret fra redaktionen – som jeg i øvrigt nok skal referere her.
Henriette Elmøe sagde
Ja det skal da blive interessant om de svarer dig
Brian P. Ørnbøl sagde
Hold da kæft – det er fanme flabet det der. Jeg tror jeg ville skrive et ironisk debatindlæg til avisen – eller til en anden avis. Det er simpelthen totalt grotesk!!!
Vibeke sagde
Nu har jeg tilfældigvis boghandlere i familien. De får også tilsendt anmeldereksemplarer for at få dem til at indkøbe nyudkomne bøger. Og jeg skulle hilse og sige, at der ulovligt at videresælge dem. Det har du en boghandlers søsters ord for. De gør det aldrig i foretningerne – guess why… (bortset måske fra i de mere nussede antikvariater, men der sælges der jo så meget, der er lidt på kant…)I princippet tror jeg sådan set, at du kan tilbagekalde den. Det er jo ikke en privat gave.
Vibeke sagde
Læs den her artikel om anmelderes handel med anmeldereksemplarer, men gør det med et kritisk blik. For der er tale om sorte penge, som man laver på noget, man har modtaget gratis. Og det faktum forholder de to skribenter sig ikke til.
http://www.journalisten.dk/et-frynset-slaraffenland
Lonni sagde
Ja Puha jeg er rystet!
Godt du følger det op Pia!
Kh
Lonni
digtafon sagde
Hej Vibeke
Tak for dine oplysninger og tak for linket
Jeg har læst artiklen på journalisten.dk, og jeg må sige, at jeg er noget rystet. Det er åbenbart meget almindeligt, at anmeldere sælger deres eksemplarer, selv om det er både moralsk forkert og direkte ulovligt!
Vibeke sagde
Hej Digtafon
Selv tak. Jeg skriver, fordi jeg selv synes, at det er meget dårlig stil fra hans side – især taget i betragtning af, at manden selv er digter. Han burde vide bedre.
I princippet er det ulovligt. Det er bare så svært at trække folk til torskegilde hos skattevæsenet på det, når det foregår i mindre omfang. Der er jo ofte tale om noget, som ikke kan bevises. Til gengæld er der antikvariater i København, der er blevet trukket gennem retssystemet og er blevet dømt, netop fordi de havde store lagrer af bøger, som var helt friske og hvor det ikke var til at bestemme, hvor de kom fra og om de var kommet til dem på hæderlig vis, da de ikke var bogført nogen steder.
Denne bog på “nordjydens” liste er garanteret også et anmeldereksemplar. Den udkom d. 31. april:
http://www.pensum.dk/trans1.php?isbn=9788775286881
MVH Vibeke
Henriette Elmøe sagde
det er “dont tell, show it”- metoden
Henriette Elmøe sagde
Forfatteren sender sin bog til anmeldelse, et såkaldt anmeldereksemplar- efterfølgende får hun ikke bogen anmeldt, men den dukker op som en salgsvare på nettet, og hvem er sælgeren så? Anmelderen selv. Han udbyder hendes bog til salg under teksten “helt friskt eksemplar” Det er moderne at skrive ud fra målsætningen “Dont tell, show it” hvilket vil sige at antyde uden direkte at beskrive- således kan man da også godt sige at en bog der ikke er blevet anmeldt og som er sendt i tillid fra en kollega til en anden (Stokbro er også digter)og som havner på nettet, er det typiske billede på digterverdenens højrøvethed i dag, dont tell it, show it ” viser hans foragt for hendes værk.
digtafon sagde
Hej igen Vibeke
Jeg kan godt se, at det er nærmest umuligt at stille folk til ansvar for det, sådan retsmæssigt og skattemæssigt set. Det eneste man kan gøre er vel at appellere til deres moral, og det er jo nok som at slå vand på en gås.
Tak i øvrigt for linket til Jon Høyers bog. Han er medlem af haikunetværket, ligesom jeg, og jeg vil prøve at kontakte ham for at gøre ham opmærksom på det
Tak for dine kommentarer, de kaster lys over tingene
Bedste hilsner
Pia
Vibeke sagde
Den højrøvethed er ikke ny. Handlen med anmeldereksemplarer – uanset om de er blevet anmeldt eller ej – har stået på i mange år. Det fremgår af bl. a. af artiklen fra Journalisten. Dengang man vedtog at indføre bibliotekspengene, var et af argumenterne imod at have noget med folkebibliotekerne at gøre, fra Forfatterforeningens side følgende:
“På et møde i Forfatterforeningen den 24. november 1930 Sagde Peter Freuchen: “Bibliotekarerne er ikke vore venner. Jeg har sikkerhed for, at antikvarboghandlere har kontrakt med biblioteker om salg af anmeldereksemplarer.”” (kilde: “Biblioteksafgift -historisk og og stadig nutid” af Per-Olof Johansson: http://per-olof.dk/freuchen.pdf )
Dvs man ønskede på daværende tidspunkt ikke fra forfatternes side, at folkebibliotekerne overhovedet skulle have lov til at udlåne bøger, bl. a. fordi man mente at de “dealede” anmeldereksemplarer med antikvariaterne. Så de forretninger har været lavet i mange mange år. Det skal lige understreges at der selvfølgelig ikke foregår handel med anmeldereksemplarer fra folkebibliotekernes side idag!
digtafon sagde
Hej Henriette
Jeg tror nu ikke, det har noget med foragt at gøre. Jeg tror bare, det er anløben moral, slet og ret ligegyldighed og mangel på respekt for andre forfatteres arbejde. Og det er faktisk værre end foragt.
digtafon sagde
Biblioteker! Hildemænd! Jeg har ikke læst Per-Olofs artikel om dette før. Men det er da hårrejsende! Godt, at bibliotekerne ikke arbejder sådan længere. Men hvor er det dog eftertænksomhedsvækkende, at salg af anmeldereksemplarer har været et problem så længe.
Mon der er en stiltiende accept inden for branchen af, at sådan gør man bare?
Vibeke sagde
Hej Digtafon
Du kan jo se i Journalisten, at der er meget delte meninger om det. Nogle forlag tør ikke at reagere, fordi de er dybt afhængige af anmeldernes velvilje. Til gengæld er det på nogle redaktioner årsag til skideballe, hvis man finder ud af, at anmelderne laver forretning på anmeldereksemplarerne, fordi de godt ved, at det stiller avisen i et dårligt lys overfor forfattere og forlag.
MVH Vibeke
Henriette Elmøe sagde
du har ret Pia
Henriette Elmøe sagde
han må da være noget af en højrøvet nar, og åbenbart også en fattigrøv, siden han gider gøre sig den ulejlighed for sølle 80 kr. Ham er der vist ikke meget format over
Lonni sagde
..Når han får solgt bogen er det jo dig, der skal ha pengene, vil jeg sige..
Tænk, jeg er sgu for naiv. Det havde jeg ikke troet om en anmelder..
Kh
Lonni
Lonni sagde
Altså Pia sskal ha pengene..
digtafon sagde
Hej Lonni
Jeg er selvfølgelig ligeglad med pengene. Det er princippet i det.
Og jeg har da også været totalt naiv, kan jeg se.
Lonni sagde
Jo – men jeg ser blot princippet i det der med, at han har fået et anmeldereksemplar gratis – og så går fyren hen og sælger det og ned i lommen goodbye. Jeg ved godt at penge blot er en abstrakt modesag men princippet i mandens handling er ufin. Nå, men jeg så forleden, at én fra MetrOrd skal anmelde din bog? Indtil videre er der mig bekendt ingen af os, der har solgt vore anmeldereksemplarer
Kh
Lonni
Brian P. Ørnbøl sagde
Jeg har sagt mit job op og starter pr. meget snart min egen anmeldervirksomhed.
Fremover bedes alle forlag og forfattere fremsende min. 40 eksemplarer af deres udgivelser til mit firma. Hermed sikres at der ikke ved et uheld forsvinder væsentlige ord eller sætninger – fx ved spild af kaffe eller marmelade på bogens sider, da der altid er et friskt eksemplar at læse videre i. Kun de bedste bøger vil i øvrigt komme i betragtning til anmeldelse.
Man bedes være opmærksom på ikke at forveksle min nye virksomhed ved navn “Storm Reviews” med mit eksisterende firma “Storm Booksales” – der begge indgår i holdingselskabet “Storm Litterature”
Lonni sagde
Til Brian:
Hehe!
Det lyder altså ret spændende! Men nu svigter du ikke MetrOrd?
Glæder mig til at høre mere – du får sgu mine gamle udsultede bøger lige i smadsken så!
Hilsner
Lonni
Brian P. Ørnbøl sagde
For at der ikke skal opstå misforståelser – man skal jo passe på med ironien i skrevne tekster – så var ovenstående kommentar altså en joke
Lonni sagde
Aj Brian – og lidt øv
)) Dér fik du mig OG så ka du jo se hvor høje tanker jeg har om dine talenter!!
*blink-blink*
Smuttr i Brugsen
Hvor jeg dog bare nogen gange ikke gider « stensamler sagde
[...] Det her og det her er bare så …så….så aaarrrrghhh [...]
Spacemermaid sagde
Hvor er det groft og dårlig stil! Jeg har oplevet det i et antikvariat i Fiolstræde, at der er “anmelder eksemplar” stempler i bøgerne.
Lonni sagde
Tænkte lige om det i øvrigt er det antikvariat der lukker ned nu? Hm..Hvor er jeg dog naiv, at jeg ikke aner hvordan den litterære verden hænger sammen i virkeligheden. Godt jeg kan blive lidt oplyst her.
God vind, Pia!
Lonni
P sagde
http://peterholesen.blogspot.com/2008/04/debutant-i-sidste-uge-antikveret-i-dag.html
Pia Valentin Lorentzen sagde
Hej P
Tusind tak for linket!
Det er rart, at andre har gjort sig de samme erfaringer. Men jeg ærger mig lidt over, at jeg ikke læste det tidligere, da det udkom på bloggen.
- Og man tænker sit om en anmelder med eget antikvariat
Bedste hilsner
Pia
Pia Valentin Lorentzen sagde
Hej Lonni og Space!
Jo, antikvariatet i Fiolstræde lukker, øv, det er ellers så hyggeligt – når man altså IKKE finder anmeldereksemplarer!
Lonni sagde
mon der skal være kontorer der nu?
kh
Lonni