Kunst eller crap?
Skrevet af Pia Valentin Lorentzen på august 14, 2008
Hvad er det, der gør nogle udgivelser til interessant undergrundslitteratur med spændende intellektuelle kunstnere som forfattere, mens andre udgivelser blot er grinagtigt selvudgivercrap skrevet af totalt taberagtige wannabees? Hvad er forskellen? Er der en forskel? Og hvis der er, har den så noget med kvaliteten af det skrevne at gøre?
Henriette Elmøe sagde
der er selvfølgelig altid en stor forskel på kvaliteten af det der udgives, f.eks er der mere crap end kvalitet indenfor selvudgivelser – Der er visse små uskrevne regler, alder, uddannelse, køn, … Jeg tror desværre også at det har stor betydning om man kender nogen der kender nogen . og som et lille eksempel kan nævnes, at sender man en bog til aneldelse, skal man endelig ikke skrive til anmelderen og rykke, selvom der er gået tre måneder, så risikerer man at der løber en skiden vind rundt i den lille verden.
Pia Valentin Lorentzen sagde
På mange måder lader den litterære verden til at være ret lille. Hmm …
Henriette Elmøe sagde
ja, ihvertfald indtil dørene åbnes
Henriette Elmøe sagde
jeg skrev denne lille dims til emnet, man har jo lov at tosse
“Døre åbnes og døre lukkes, jeg har selv hørt det i Norge
Engang var der en gang med en masse døre. Dengang med håndtag og de var ikke til kort. I de gode gamle dage stod man i kø og ventede i disse gange ved døre der var bygget af særligt træ. I fald man var blind kunne man således ikke være i tvivl om at man havde valgmuligheder om så halvtresindstyve år henrullede. Der var ingen tvivl om hvad der lå i skufferne bag disse døre. Kardus for det meste, anvendt til sager man ikke ønskede at spilde tid på men dog var nødt til at arkivere, men også silketyndt luftpostpapir der kun sjælden anvendtes og bagefter kunne genanvendes som glasnudelmasse hvis man ejede en manuel makulator. Snart afskaffedes papir imidlertid og blev erstattes med elektronik der udviklede statisk elektricitet så selv de døve kunne høre det knitre”
Pia Valentin Lorentzen sagde
Det er en ganske fin lille dims! Jeg kan især godt lide de sidste to linier, så selv de døve kunne høre det knitre!
Henriette Elmøe sagde
Tak Pia.. det er meget sjovt at skrive sådan nogle tekster. Jeg morer mig kosteligt, så længe jeg bare ikke skal udgive det. Så forsvinder det sjove islæt.
forresten har jeg lavet et blogindlæg på Myspace med link til din fine anmeldelse, jeg havde helt glemt at lægge den ind, men nu ligger den på både Plantes og min myspace-profil
Kh Henriette
Pia Valentin Lorentzen sagde
Det er rart, når man kan skrive sådanne små kortprosa-ting. Jeg er helt holdt op med det. Har ikke inspirationen. Jeg bruger nok alt krudtet på romanen for tiden.
Oh, jeg har helt glemt myspace, det må være måneder siden, jeg har været derinde. Godt med en reminder! Og godt du har linket
harning sagde
Tror det er en kombination af mange ting. Men at kende nogen, eller få nogen engageret i ens mulige crap er sikkert ganske væsentligt. Tænker faktisk ret sjældent på det når det gælder litteratur (mærklig nok), men mere omkring kunst – for hold da op hvor findes der meget dér som jeg netop ville kalde for crap og alt andet end innovativt og kreativt – men som alligevel får disse betegnelser og roses til skyerne.
harning sagde
uddybelse.
Tror at anledningen til at jeg ikke har spekuleret synderligt i fænomenet når det gælder litteratur er at det sjældent (aldrig) udbasuneres i pressen på samme måde som mere visuel kunst (læs fx. fisk,grise,hunde).
Pia Valentin Lorentzen sagde
Hej Harning
Det er interessant, det du skriver her. Jeg tror, at når det er litteratur, er det sådan mere underforstået, hvad der er kunst eller ikke. Det virker på mig, som om man i litteraturen fokuserer mere på kunstneren – altså forfatteren – end på det skrevne. Inden for visuel kunst, altså billedkunst og skulpturel kunst er det mere almindeligt, at der er flere holdninger til kunsten og kvaliteten af den. Men måske er det bare, fordi jeg ikke kender den visuelle kunst verden indefra. Men meget interessant sammenligning
harning sagde
Måske er det dovenskab?
Enhver kan tage umiddelbar stilling til visuel kunst (mere eller mindre kvalificeret, men dog) og det første indtryk af en person (billedkunstner, forfatter, og alle andre) – hvorimod stillingtagen til litteratur kræver at man faktisk læser den.
Pia Valentin Lorentzen sagde
Du har en pointe der! Måske er det dér, hunden er begravet og koen står og glor
perolofdk sagde
Om noget er crap, som du kalder det, eller kunst – er op til læseren. At jeg selv påstår noget om mit digt kan ikke sammenlignes med, at jeg holder fast i at 2+2=4 lige meget hvad de andre siger. At andre evt. forkaster min kunst som crap må jeg leve med. Hvorfor bliver jeg så ved. Tja det må være, fordi jeg selv har noget ud af at lave det. Jeg kan ærgre mig over, at de ikke kan se det – men ikke meget mere end det, jeg kan ikke argumentere for min sag, for det er jo netop mine argumenter, de afviser. Det er som at fortælle en vits og ikke blive forstået. At forklare vitsen tager livet af den.
perolofdk sagde
ps – Pia – din ‘adresse’ på indlæg (f.eks. hos Harning) viser stadigvæk ingen steder hen. Hjælper det ikke, hvis du går ind og tjekker din profil?
venlig hilsen per-olof
Pia Valentin Lorentzen sagde
Hej Per-Olof
Jo, du har da ret i, at der intet er at gøre ved, hvad folk synes, om det man skriver. Jeg argumenterer blot imod, at nogen (måske endda uden at læse noget) kategoriserer ens tekster som værende uinteressant – fx fordi det er udkommet på selvudgiverforlag.
Og tak for påpegningen af adresseproblemet, jeg troede, det var fikset. Men nu skulle det være på plads
Henriette Elmøe sagde
men alle har vel brug for anerkendelse af deres kunst, og man vil vel gerne ud med nogle budskaber- eller er der forskel på kunstnere? hvis alle mente at det jeg lavede var noget crap så tror jeg da nok jeg ville overveje at holde det helt for mig selv. Selvom det nok ikke ville holde mig fra at være kreativ