Et haiku

Nu

øjeblikket nu
venter ikke på nogen
pist så er det væk

Hun slår en streg …

Det kan godt være, at jeg er lidt laaaangsom i optrækket, men jeg har altså først lige opdaget StineStregen nu. Er du lige så langsommelig, så rul straks ind på Stines blog og læs hendes betragtninger om stort og småt og nyd hendes sjove tegninger!

Hist hvor vejen slår en bugt …

Det her er et meget pænt hus:

Jeg kan bare bedre lide det her, der lå på samme sted tidligere:

- og som i øvrigt var mit barndomshjem.

Flot anbefaling

Min digtsamling Tilnærmelsesvis fraværende har fået en virkelig flot anbefaling på bloggen nok uden noget. Læs anbefalingen her.

Stemningsrapport fra Bogforum 2008

Tre fjerdedele af familien (dvs. manden, babybarnet og jeg) havde hevet lørdag d. 15. november ud af kalenderen for at begive os til Frederiksberg til den notoriske bogmesse i Forum. Corsaen blev parkeret flere gader væk, næsten lovligt men med potentiale til parkeringstidsoverskridning. Babybarnet blev spændt fast i sin McLaren (det er en klapvogn) og så derudad. Vel fremme mødte vi en lang kø af mennesker, der ventede på at komme ind, og køen til dankortautomaten var omtrent lige så lang, selv om en hjælpsom Forummedarbejder høfligt forsøgte at overtale folk til at benytte automaten på metrostationen lige om hjørnet. Nå, men om i køen, nu var vi jo kommet helt fra Mørkhøj ind til storbyen, og så kunne vi vel også komme det sidste stykke. Efter at have stået i kø temmelig længe fik vi endelig købt billetter, 180 kr. ved kasse 1, så var den entré vist også betalt – nej, den var ikke, for garderoben kostede 25 kr. pr. del. Da vi ikke gad stå mere i kø og egentlig også synes, vi allerede havde brugt mange penge, sprang vi garderoben over, og hvad der er sparet, er som bekendt også tjent.
Inde på den anden side af glasdørene mødte der os et vældigt syn: Tusindvis af mennesker mast sammen som sild i en tønde, kun enkelte steder kortvarigt lindt flydende gennem de labyrintiske gange mellem papvægsstandene. Vi var lige ved at vende om, men nej, nu var vi her jo, og vi ville også gerne se reservebedstefar Ole læse haiku op nede på Dansk Forfatterforenings stand kl. 13, men kunne vi nå det? Babybarnet i klapvognen så lettere skræmt ud ved synet af menneskemængden, og op på fars arm kom han i en vis fart. Temmelig godt, skulle det vise sig, for havde han siddet i klapvognen, ville han ikke kunne få luft, men til gengæld masser af tasker og sure menneskers røve i hovedet. Så begyndte kampen om at komme tværs igennem lokalet og ned til stand nr. 35. Vi kom derned, men ikke i tide, så vi fik ikke set bedstefar Oles haikuoplæsning. Til gengæld fik vi os en sludder med ham bagefter, og en snak med Uschi og Thurston og Lillesøe fik vi da også, så helt tabt var kampen ikke.
Efter dette begav vi os atter videre ud i mylderet, nu vi alligevel var kommet så langt som til stand nr. 35, så kunne vi vel også komme videre, og så var der jo også lige det dér med, at jeg gerne ville se min bog på display ovre på BOD’s stand, nu jeg havde betalt en herregård for det. Og sørme, jo, dér stod den, nok så fin, på øverste hylde, lige ud mod de passerende på labyrintgangen. Den blev naturligvis foreviget pr. mobiltelefonkamera, mens en dame gloede underligt på mig og næsten drejede hovedet af led, for hvad dælen var det lige, der var så interessant, at der skulle tages billede af det? Lidt pinligt.
Ganske opmuntret af min bogs fine placering gik vi videre, eller det er nok så meget sagt, vi kantede os gennem myldret, blev skubbet og mast, til tider var vi ikke sikre på, at vores fødder rørte gulvet, men frem kom vi dog gennem gangene, og indimellem nåede vi da at se lidt af de stande, vi kom forbi. Sådan noget som at standse op og tjekke, om der var noget interessant, nogle spændende bøger, gode messetilbud og lignende, opgav vi på forhånd. Der var simpelthen for mange mennesker, det var umuligt at komme til, og folk masede forbi os (køkulturen er død i DK) og gloede generelt ret ondskabsfuldt på vores klapvogn, som hele tiden kom i vejen for nogens skinneben eller store fødder i høje hæle eller hyttesko. Et eller andet sted på vejen sagde en venlig og lidt forskrækket dame bekymret, ”Åh, det var godt, der ikke sidder et barn i klapvognen! Det ville da være helt forfærdeligt!” Jeg skyndte mig at berolige hende og sige: ”Han er kommet op på fars arm for længst.” Der sad han i øvrigt under hele messebesøget og kiggede interesseret på folk og fæ, indtil han faldt i søvn fem minutter før, forældrenes tålmodighed med mas(s)erne ophørte helt.
Det lykkedes os overfladisk at afdække en hel del af grundgulvet trods alt, og derefter kastede vi os ud i at erobre balkonen. Forceringen af trappen var noget af en prøvelse, der sad folk i hobetal og indtog kaffe, skvulpende sodavand, madpakker og dyrt indkøbte sandwicher (47 kr. skulle det vise sig). De gad absolut ikke flytte sig så meget som en millimeter, da vi kom bærende på babybarnet og McLaren’en fyldt med babygear. Til deres ros skal siges, at de tog det ganske pænt at få racerhjul stukket næsten op i næsen og banket godt ind i ryggen.
Vel oppe på balkonen entrede vi en café, hvor vi straks konstaterede, at en cola og en appelsinvand kunne gøre det ud for frokost, førnævnte priser på sandwiches taget i betragtning. Et pit stop senere maste vi os igen gennem mængden og spottede helt tilfældigt bogen ”Sov igennem uden gråd” til fordelagtig pris. (Den er et absolut must have for babybørnefamilier). Den købte vi en i en ruf, men vi var nær aldrig kommet ud af den stand igen pga. den forbipasserende menneskemængde.
Generelt var der dog mere plads oppe i højderne på balkonen, undtagen omkring scenerne og ved forlaget Sohn, da Villy Søvndal trådte op. Det kunne ellers have været interessant at høre, hvad han havde at sige, men da vi nødvendigvis skulle bruge ilt, blev vi nødt til at forføje os. Vi kom dog hele vejen rundt og hen til trappen igen, hvor der nu sad et par unge kvinder og spiste sushi med pinde und alles. Det synes jeg måske var lige lovlig ekstravagant hele menageriet taget i betragtning. Nede på jorden igen søgte vi hastigt mod udgangen, forfulgt af en ivrig gratisavisuddeler, der da gerne ville følges med os, mens vi tænkte over, om vi ville tegne abonnement på Politiken.
Det var trods alt en ganske underholdende tur rundt i Forum, selv om vi ikke fik set ret mange bøger, slet ikke fik set nogen forfatterarrangementer og flere gange var på randen til at løbe skrigende ud med babybarnet og klapvognen flagrende over skuldrene. Vi fik dog hilst på en del venner og kolleger, og vi fik såmænd også set nogle af pingerne i forbifarten på de propfyldte gange bl.a. Helle Helle,  Susse Wold (ih, hvor er hun smuk), Jan Guillou (ih, hvor er han svensk) og en sværm af kendte journalister og litterater. Kommer vi så igen til næste år? Ja, det gør vi formentligt, om end vi nok lige skal have slebet træskostøvlerne og spidset albuerne først.

To brud fra hoften …

Jeg
jeg var bange for jeg’et i lang tid
jeg turde ikke skrive en sætning, der begyndte eller endte med jeg
jeg er kommet mig
jeg ved ikke hvorfor

Nætterne
jeg er utryg ved nætterne
de overrasker mig altid med deres alt for lange timer
og alt for korte tid

 

 

 

 

Quintologi

En antologi med lyrik og kortprosa fra 24 af Danmarks talentfulde kvindelige forfattere:

Anora A., Annette Bigum, Cindy Lynn Brown, Anna-Sophie Ellen Duvald, Yvonne Neseth Eriksen, Dorte Flindt, Bianca Fløe, Anni Jensen, Eva Kjeldsen, Sophie Jytte Klahn, Lonni Krause, Monica Bak Larsen, Pia Valentin Lorentzen, Coral McDonnell, Camilla Ottesen, Karen Stoltze Poulsen, Laura Ringo, Jasmin S., Nathalie Sheila Saltz, Lisa Sanders, Wadum, Emilie Sloth Ølgaard, Inger-Marie Ørner og Agnete Øvad.

Citat fra pressemeddelelsen:
“Quintologien er ikke tematisk kvindelyrik, det
er udelukkende et litterært indslag, hvor der vises
mangfoldighed i superb lyrik og kortprosa fra en
udvalgt skare af gode poeter.”

Læs Poul Høllund Jensens anmeldelse på MetrOrd.

Bogen er just udkommet og kan købes i din lokale boghandel eller her:
www.bod.dk
www.saxo.com
www.bogguide.dk
Eller ved at sende en email til: info@columbine-design.dk

Bogens overskud går til kræftramte børn.

Særskilte stillinger

… er titlen på Marianne Larsens nye digtsamling, der udkom d. 5. nov.
Læs anmeldelsen på Senturas hjemmeside her - skrevet af undertegnede.

Jeg mangler ord …

I tide og utide står jeg lige og mangler ord for ditten og datten. Fx mangler jeg ét enkelt ord for “at tale i mobiltelefon”. Man kan selvfølgelig sige “mobiltelefonere”, men det er ærlig talt lidt kluntet. Desuden betyder “at telefonere” jo ikke nødvendigvis, at man taler i telefonen, det kan godt være, at man bare ringer op og lægger på igen. Kan man sige “mobilere”? Naah, det lyder som noget med en uro eller måske noget med en bil. Er det i øvrigt ikke lidt sært, at der findes et ord for at skrive tekstbeskeder på mobiltelefon (at sms’e) men ikke ét for at tale i mobiltelefon?

Træ

et træ sukker
strækker sig mod en have
sunket i jorden
rødderne holder fast
forkrampet
i en anden tid
fuglekassen er tom