Jeg fik lidt for meget at drikke og gik omkuld på Lasse og Brians sofa. Ud på natten kravlede Thomas ned under tæppet til mig, og vi var sammen. Næste morgen vågnede vi op arm i arm, fuldstændigt ligesom Lasse og jeg havde gjort det lidt over et år tidligere på den samme sofa. Jeg bestemte mig for, at overtale Lasse og Brian til at skaffe sig af med det møbel, for det var åbenbart farligt for min moral.
”Nå, godmorgen, og tak skal du ellers have, du er ikke bøsse længere eller hvad?” Sagde Brian til Thomas, da han søvndrukken kom ind i stuen og så Thomas og mig ligge på sofaen.
Jeg kiggede på Thomas, der bare mumlede, ”øh … mm …”
”Oh nej, ikke igen!” Udbrød jeg og viklede mig ud af tæppet.
”Hvor er mine trusser?” Jeg rejste mig op og kiggede efter dem på gulvet.
”Du har virkelig et talent for at knalde bøsser,” Brian grinede og fortsatte: ”Hvornår er det min tur?”
”Hold kæft, din spade!” Svarede jeg.
”Pæne patter ellers,” han blinkede og gik ud i køkkenet.
”De ER pæne,” sagde Thomas fra sofaen.
”Hold kæft!” Sagde jeg og knappede min skjorte. Jeg fik øje på mine trusser under sofabordet og fik dem og mine cowboybukser på i en fart.




