Så er der nyt på HaikuDanmark.
Smut ind og læs artikler, anmeldelser og ikke mindst
MASSER AF HAIKU!
Nyt på HaikuDanmark
juni 27, 2011
Anbefalinger, Forfatterliv Skriv en kommentar
Hun er skøn!
maj 14, 2011
Anbefalinger, Forfatterliv, Musik Skriv en kommentar
I dag var yngstesønnen og jeg til minikoncert med Fallulah ifm. Gladsaxe Verdenskulturfestival. Det var yngstesønnens første pop/rockkoncert nogensinde! 3½ år er en passende alder for den slags, når man allerede er ganske velbevandret udi pop/rockmusik, han kan fx allerede synge med på en hel del rocknumre, fx Aerosmiths “Spiderman” og Ozzy Osbournes ”Ironman”
Fallulahs musik kender han nu også ganske godt, dersomfordiat hans mor spiller den uafbrudt – og han var mindst lige så begejstret for koncerten som moderen.
Frederik Christians poppoesi.dk
februar 25, 2011
Anbefalinger, Forfatterliv Skriv en kommentar
Måske var du heldig at høre Frederik Christian på Bolsjefabrikken i søndags – men hvis du ikke var, eller bare gerne vil genopfriske nogle af teksterne og læse nye, så kan du kigge ind på hans nye blog. Den er sprængfyldt af spændende lyrik, indfald og udfald og hvad dertil hører. Bloggen hedder poppoesi.dk, og du finder den her.
Dansk haiku på Twitter
februar 19, 2011
Anbefalinger, Haiku, Lyriske Links, Sprog og litteratur 2 kommentarer
Peter Mulvany har oprettet en Twitterkanal, hvor han hver dag publicerer et dansk haiku – skrevet af diverse haikudigtere. På kanalen står der: “@danskhaiku er et dagligt haiku-tweet om livet, menneskerne og hverdagen i Danmark …”
Spændende tiltag, der forhåbentligt får rigtigt mange læsere fremover!
Find Twitterkanalen her.
Hun slår en streg …
november 24, 2008
Anbefalinger Skriv en kommentar
Det kan godt være, at jeg er lidt laaaangsom i optrækket, men jeg har altså først lige opdaget StineStregen nu. Er du lige så langsommelig, så rul straks ind på Stines blog og læs hendes betragtninger om stort og småt og nyd hendes sjove tegninger!
Særskilte stillinger
november 7, 2008
Anbefalinger, Anmeldelser 4 kommentarer
… er titlen på Marianne Larsens nye digtsamling, der udkom d. 5. nov.
Læs anmeldelsen på Senturas hjemmeside her - skrevet af undertegnede.
Manifold versus Heine Lorentzen
september 28, 2008
Anbefalinger, Forfatterliv En kommentar
“Manifold vs Heine Lorentzen – Metallisk finkultur møder lyrisk neorindalisme”
Torsdag d. 2. oktober udkommer min kære ægtemands nye minialbum. Han har lavet det sammen med bandet Manifold, og Ole Bundgaard har mixet og lavet cover. I pressemeddelelsen hedder det:
“Den sublime konstellation af tunge riff og sfæriske flader, der kendetegner Manifold, glider perfekt sammen med Heine Lorentzens veldrejede tekster, og autoritære recitation i en supersynergisk syntese. Resultatet er fem enestående, klare og hårdtslående tracks, der vil genlyde, på repeat, og blive hængende hos lytteren i lang tid fremover. Endelig… Lyrik, man kan headbange til.”
Læs mere om udgivelsen på Folkets Maskinpark og lyt til smagsprøver på Manifold versus Heine Lorentzens myspaceprofil.
Plante og jeg er udkommet
maj 15, 2008
Anbefalinger, Sprog og litteratur 6 kommentarer
Nu er Henriette Elmøes fantastiske fortælling Plante og jeg udkommet på Forlaget Darklights. Den udkom under titlen Eventyret om Plante første gang i 2006 på et andet forlag, men den har nu fået sin rigtige titel tilbage, et nyt cover og ikke mindst nogle uimodståelige illustrationer udført af Tanja Aldebot.
Læs mere om Plante og jeg her og glem ikke det udmærkede forfatterportræt her.
Læs også min anmeldelse af Eventyret om Plante her.
Digtsamling om vejret og miljøet
februar 1, 2008
Anbefalinger, Digte 6 kommentarer
Borgens Forlag har netop udsendt en fin lille digtsamling om natur, miljø og klima – og det er da vældig godt fundet på i denne tid, hvor netop dette diskuteres meget i det offentlige rum. Lutter prominente danske digtere har deltaget med bidrag, jeg nævner i flæng Grotian, Laugesen, Søndergaard, Blendstrup og Krogsbøl. Læs mere her.
Jeg ANER virkelig ikke, hvorfor jeg ikke blev spurgt, da bidragene skulle findes! Det skal nu ikke forhindre mig i at referere til ét af mine haiku:
Vejrudsigt
vejrudsigt lover
blå himmel uden skyer
den er solsikker
Hvad lille Line vidste
januar 13, 2008
Anbefalinger, Sprog og litteratur 3 kommentarer
Nu er Rachel Rösts børnebog ”Hvad lille Line vidste” udkommet på Forlaget ABC. Det er Flemming B. Jeppesen, der har illustreret.
Se yderligere info og læs uddrag fra bogen på forlagets hjemmeside her.
Katrine Buchhave Andersens Eva
juni 22, 2007
I går udkom Katrine Buchhave Andersens debutroman ”Eva – et styk vestlig hjerne med kvaps i knolden fx” på Forlaget Anblik.
Allerede nu vælter anmelderroserne ned over bogen i en lind strøm. Berlingske Tidende og Fyns Stiftstidende anmeldte bogen i går. På Fyns Stiftstidendes hjemmeside, kan man også læse et interview med forfatteren.
Også Tina Charlotte Møller er begejstret for bogen, det kan læses i hendes anmeldelse på Senturas hjemmeside.
Weekendavisen byder også på en anmeldelse, og Politikens kan læses her.
Selv havde jeg fornøjelsen af at høre forfatteren læse op fra bogen i Underskoven i Huset i Magstræde for et par uger siden. Se evt. foto her på siden.
Yderligere info på Forlaget Anblik eller på forfatterens hjemmeside.
Himmelske fotos
juni 20, 2007
Jan Kofod Winther har fløjet det danske luftrum tyndt gennem de sidste 30 år i et lille firepersoners Cessna 172 fly. Heroppe har han iagttaget livet i Danmark, og nu har han udgivet en bog med fotos taget ud af flyets vindue i årene 1995-2006.
Det er forfatteren og biologen Michael Stoltze, der har leveret de ledsagende tekster.
Bogen hedder ”Himmelskud”, og den er udkommet på Gyldendal.
Læs Politikens anmeldelse her.







