Quintologi releaseparty anmeldelse

Multikunstner og ordekvilibrist Thurston Magnus har atter været ude at vifte med anmelderørerne. De (altså ørerne) er denne gang lagt til releasepartyet for Quintologi, der som bekendt løb af stablen i Ballerup d. 25. nov. Læs anmeldelsen af eventen på MetrOrds hjemmeside.

Særskilte stillinger

… er titlen på Marianne Larsens nye digtsamling, der udkom d. 5. nov.
Læs anmeldelsen på Senturas hjemmeside her - skrevet af undertegnede.

Anmeldelse af “Metallisk finkultur møder lyrisk neorindalisme”

Brian P. Ørnbøl har skrevet en anmeldelse af Manifold versus Heine Lorentzens nye cd. Læs anmeldelsen på MetrOrd her.

Grøn Gaia

Anmeldelse af Eventyret om Plante af Henriette Elmøe

Det var et kært, kært gensyn, da jeg denne regnvåde sommer satte mig til at læse Eventyret om Plante endnu en gang. Eventyret har før ligget på internetsitet digte.dk, og det var her, jeg først stiftede bekendtskab med Henriette Elmøes forunderlige grønne univers.

Eventyret om Plante handler om en ung fyr på Nørrebro, der, af ren glæde over naturen, har indført en plante fra regnskoven for dog at redde lidt regnskov, før det er for sent. Det viser sig, at denne plante er ganske usædvanlig. Plante, som planten ganske fornuftigt hedder, kan både tale menneskesprog og læse tanker, kan se på tværs af tid og sted, og den kan også indtage forskellige former, fx kan den gå ind i sin ejer og blive ét med ham, og så er den meget intelligent og ret filosofisk anlagt. Derudover er den meget hjælpsom og givende, fx helbreder den en syg pige med sin blomst. Plante er ganske guddommelig, ja nærmest en gud i sig selv, hvilket Plante dog selv afviser. Plante tager sin ejer med på en forunderlig rejse, først i form af en rykken rundt på ejerens mentale rødder, han må nemlig hele tiden ændre sin opfattelse af virkeligheden, og siden på en ganske anden rejse, der fører Plante og dens ejer ud i universet og tilbage på jorden igen i en fjern fortid, hvor planeten var meget grønnere. Undervejs møder Plantes ejer, ved Plantes mellemkomst naturligvis, en pige, der ligesom ham selv, er ganske grønhjertet. Til sidst tager Plantes ejer hjem til nutiden og Nørrebro igen, og med sig har han Plante i dvælende frøtilstand og selvfølgelig pigen.
Det er et ganske underfundigt eventyr, der kan læses på mange planer, lige fra planet helt nede på jorden med fingrene dybt begravet i mulden med stærke mælkebøtterødder, hvor alle både børn og voksne kan fordybe sig i den fantastiske fortælling, til det mere intellektuelle filosofiske og grønt gennemstrømmende Gaia-plan, som er en fryd for dem med dyb kærlighed til naturen og ikke mindst Moder Jord i denne så forureningsplagede globale opvarmningstruede tid.
Sprogligt set er Eventyret om Plante en ren perle. Den er sprængfyldt af finurlige vendinger og sjove ord som fx ”hallo Vera” (Aloe Vera), ”urtetiden” (urtiden) og ”grønnatik” (grammatik), og tonen er let og flydende. Stemningsbillederne er mættede, uden nogen sinde at blive omklamrende (som sådan nogle ellers ofte gør med alt for mange overflødige adjektiver). Fx vil Københavnere kunne nikke genkendende til beskrivelserne af Nørrebro. Især en meget stemningsfuld beskrivelse af Nørrebro ved nattetide, hvor man tages med over Dr. Louises bro i den æglæggende neonhønes skær, er smukt formuleret. Selv den hedengangne isenkræmmer ”Importøren” på hjørnet af Elmegade og Nørrebrogade nævnes og får i hvert fald denne læser til at mindes indtil flere gode køb (nu ligger der vist en Seven-Eleven).

Alt i alt er Eventyret om Plante en fantastisk fortælling, skrevet fra hjertet og med ægte grønt hjerteblod.

Den er udkommet på forlaget Ravnerock, i deres P.O.D. serie, og det er mildest talt uforståeligt. Det er en gåde, hvorfor den ikke er blevet opdaget af et af de store forlag, ligesom det er en gåde, at den endnu ikke ligger på bestsellerlisten.

EVENTYRET OM PLANTE
af Henriette Elmøe
Forlaget Ravnerock, 2006
P.O.D. Serie
ISBN: 87-89929-68-3
Yderligere info: Forlaget Ravnerock
eller på forfatterens blog.
 

Særdeles kortfattet anmeldelse af Hvedekorn 2/2007

Meget skuffende udgave af Hvedekorn. Ikke blot er teksterne kedelige, de er grænsende til dårlige. Undtaget er dog debutanten Sofie Ringlings ”Bitte små får”, der er et dejligt naivistisk forfriskende digt, Kirsten Nørgaards letsaltede haibun og Martin Johs. Møllers lidt syrede øjebliksbilleder. Billedkunsten leveres denne gang af Jon Stahn, og den er ganske gyselig.

Yderligere info her.

Anmeldelse af Intime Journal af Ditte-Isabel Michelsen

Debutanten Ditte-Isabel Michelsen leverer en kortprosasamling, der umiddelbart er svær at kategorisere. Mest af alt læses den igennem, som man bladrer i et fotoalbum: Snapshots her og der af alt og ingenting. Ind imellem får man fornemmelsen af, at billederne forestiller drømme, men der er ikke tale om Kodak-moments, for billederne er ofte mareridtsagtige og mere eller mindre fordrejet i forhold til, hvad man normalt oplever som virkeligheden. Det kan lyde som grundlaget til en rigtig god og spændende samling, men dertil er teksterne for lukkede. De kommer aldrig ind under huden, bliver aldrig rigtigt vedkommende, de trækker ganske enkelt ikke læseren ind i det univers, der mest af alt forbliver cirkler i privatsfæren.
Privatsfærer som læsestof er der ikke noget galt i, men vælger man den vej, så må man længere ud i sindets kringelkroge og ikke blot skøjte på overfladen af indersiden, som Ditte-Isabel gør her. Til gengæld er det tydeligt, at hun både har noget på hjerte og fornemmelse for sproget (se uddrag af teksten ”Haven” længere nede), og jeg vil derfor mene, at det først og fremmest skyldes hendes unge alder (18 år, da bogen udkom), at hun endnu ikke mestrer at skrive udad, at åbne sine tekster for læseren, men jeg føler mig overbevist om, at det skal nok komme.

Desværre lider også Ditte-Isabel Michelsens bog under Ravnerocks problemer med forsider. Den meget fine forsideillustration ødelægges helt og aldeles af det meget tynde karton, der udgør bogens for- og bagside. Det giver et discountagtigt præg, og det er synd.

Uddrag af ”Haven”:

”Jeg havde været ude i haven og plukket blomster. Det var lidt
koldt. Himmelen kunne jeg ikke huske noget om, kun blå –
dyb. Jeg fandt egentlig kun grene, helt nøgne og tørre. Jeg
faldt et eller andet sted, men husker det ikke helt. Der gik en
zebra rundt derude – den frøs. Havde tabt de fleste striber.
Det gik op for mig, at jeg ikke længere befandt mig det
samme sted som alle andre.”

INTIME JOURNAL af DITTE-ISABEL MICHELSEN
68 sider
Forlaget Ravnerock, 2006.
ISBN 87-89929-64-0

Anmeldelse af Døre på klem af Fynsværk

Anmeldelse af Døre på klem – lyrisk antologi af og med lyrikgruppen FynsVærk.

Allerførst må nævnes, at coveret, som jo gerne skulle virke indbydende, ikke er særligt spændende. Titlen hentyder jo til en åbning, men det er ikke det indtryk man får, når man ser coveret. Det minder mest af alt om coveret til en matematikbog for 5. klasse. Det er synd, og man burde have brugt lidt mere krudt på layoutet.

Men til indholdet: Som man kan forvente af en lyrisk antologi er Døre på klem en blandet fornøjelse. Der er stor forskel på teksterne både, hvad angår kvalitet, relevans og læseværdighed, og det er derfor umiddelbart svært at danne sig et helhedsindtryk.

Højdepunkterne i samlingen er så absolut Cindy Lynn Browns kortprosatekster og Søren Kaare Petersens digte.
Cindy Lynn Brown leverer syv kortprosatekster sikkert som skud fra hoften. Sproget er levende, nærmest legende, overstrøet med lækre vendinger og tilsat engelske citater her og der, præcis som man tænker i vores globaliserede samfund. Sætningerne er kun adskilt af kommaer, hvilket hurtigt kunne resultere i et vist staccato-præg, men her flyder sproget som en lind strøm. Tonen er forfriskende ny og anderledes. Det er en sand fryd at læse.

Søren Kaare Petersen har seks digte med, der alle handler om rejseoplevelser. Han er den eneste af de i alt ti forfattere, der har valgt et tydeligt tema til denne samling, og det er en klog beslutning, der giver større overskuelighed for læseren. Digtene beskriver situationer på rejser, fortalt fra en anden vinkel, end man sædvanligvis ser. Her er vi nede i øjenhøjde, små øjeblikke fastfrosset, yderst genkendelige detaljer, som ellers let overses i vores oplevelseshungrende rejsefeberliv. Sproget er varmt og imødekommende, og hele tiden med et (selv)ironisk twist indflettet. Digtene er kort sagt både velskrevne og underholdende.

Andre absolut læseværdige bidrag leveres af Jan Hjort og Poul G. Exner.
Jan Hjort drager en snert af fantacy ind i sine halvt historiske, halvt samfundspolitiske digte. Det er en skam, at han kun har tre digte med, for man får lyst til at læse mere. Om end den grafiske opstilling i hans digte irriterer og distraherer lidt.

Poul G. Exner har fire kortprosatekster med, der alle er en smule surrealistiske. Man kan sige om teksterne, at det er lidt ligesom at forsøge at læse et billede af Asger Jorn, der som bekendt var en af de store danske abstrakte ekspressionister. Man kan ikke nødvendigvis se, hvad det forestiller, det er ikke nødvendigvis kønt, og man ved heller ikke, hvor man skal gøre af det bagefter, men det giver stof til eftertanke.

De øvrige bidragydere i antologien er: Susan Bradley Skov, T. C. Kaae, Børge Lindschouw, Lisa Sanders, Finn Wiedemann og, betegnet som bonus, M. L. Kjeldsen. Desværre er der ikke ret meget godt at skrive om deres bidrag. Måske lige med undtagelse af Lisa Sanders’ næsten Golding’ske digt Uagtsomt pindsvin, der beviser, at hun kan skrive andet end poetiske stemningsbilleder.

Personligt kan jeg undre mig over, at Susan Bradley Skovs digte er kommet med i bogen. Der er her tale om meget korte digte med letkøbte pointer, og de efterlader ikke noget godt indtryk. T. C. Kaae bidrager med en håndfuld småerotiske og humoristiske digte, der desværre ikke hæver sig over middel. Det samme kan siges om Børge Lindschouws digte, de vil ikke nok, og når ikke ud til denne læser. Det gælder også Finn Wiedemanns bidrag, de mangler simpelthen drive, en vilje til at ville noget ud over det sædvanlige. M. L. Kjeldsens tekst, der afslutter antologien, er vist et bestillingsarbejde, det er i hvert fald det indtryk, man får, og det er svært at se, hvor denne tekst ellers kunne have nogen relevans.

Som det nok kan anes, er jeg ikke særlig begejstret for denne samling som helhed, men den er faktisk læseværdig i kraft af de fire førstnævnte lyrikeres bidrag.

Døre på klem  – antologi af og med Lyrikgruppen FynsVærk
Udgivet af FynsVærk, 2006
ISBN 87-984672-1-2
Yderligere info: www.fynsvaerk.dk