Bosnisk-Herzegovinsk aften i DFF

Skriv en kommentar

I aften kl. 19.30 – 22 er der bosnisk-herzegovinsk aften i DFF’s lokaler i Strandgade 6.
Oplæserne fra Bosnien-Herzegovina er: Mile Stojic, Fadila Nura Haver og Hadzem Hajdarevic. Fra Danmark læser følgende forfattere op: Cindy Lynn Brown, Karsten Bjarnholt, Ole Bundgaard, Pia Valentin Lorentzen, Bo Lille, Narcisa Vucina og Helge Krarup. Derudover læser Cevil Rajendra fra Malaysia op. Oplæsningerne foregår på både bosnisk, dansk og engelsk, så alle kan være med.

Haiku på Løves i dag!

Skriv en kommentar

Oplæsningserfaringer

2 kommentarer

Jeg har efterhånden været at finde rundt omkring til diverse oplæsningsarrangementer i København og omegn i syv år. Det har givet mig en del erfaring udi netop det at læse digte og kortere tekster op. Er jeg blevet bedre? Jo, helt klart – hvis jeg skal sige det selv. Jeg har “fundet min stemme”, som man vist kalder det, og jeg er også kommet dertil, hvor jeg endda kan tale ud af min egen “stemme”, uden at jeg falder helt igennem. Tror jeg nok. Når det er sagt, så er det faktisk usandsynligt vigtigt, hvad man læser op.
Det vigtigste er faktisk at læse sit publikum, inden man læser sine tekster op. Det kan i sagens natur være ganske vanskeligt, eftersom man som regel ikke ved, hvem der dukker op til en oplæsning. Man vil jo gerne forberede sine tekster hjemmefra, øve sig lidt, og derfor kan man komme ud for at man har forberedt tekster, der simpelthen ikke egner sig til det fremmødte publikum. And then what to do? Jeg plejer at læse dem op alligevel og håbe det bedste. Det kan jo være, man fanger publikum eller i det mindste enkelte personer blandt publikum, og det er i virkeligheden noget af det bedste: Når man fanger uforvarende tilhørere og måske oven i købet giver dem en oplevelse, som giver dem lyst til at høre mere litteratur oplæst.

En af de ting, som jeg har lært gennem tiden er, at tekster, der gør sig godt på papiret, absolut ikke altid gør sig godt til oplæsninger. Fx er det en dårlig idé at læse korte digte op, publikum når simpelthen ikke ind i digtets stemning, inden det er slut. Undtagelsen, der bekræfter reglen, er haiku. De kan med fordel læses op, men kun i en ”stime”, fordi haikustemningen så kan nå at forplante sig. Alt for lange digte kan også være en dårlig idé – det afhænger af publikum. Et litteraturinteresseret publikum kan sagtens holde til lange tekster, mens et ”tilfældigt publikum” hurtigere taber interessen og derfor kan være svært at fastholde. Med ”tilfældigt publikum” mener jeg fx cafégæster, der ikke er kommet pga. oplæsningen, men som lytter med, nu de er der alligevel. Den slags publikum bliver mere og mere almindeligt, eftersom flere og flere caféer tager oplæsningsarrangementer ind som kulturelt indslag. Caféerne må jo også konkurrere indbyrdes om tilbud til kunderne, og kulturelle arrangementer er mægtigt moderne for tiden. Det ”tilfældige publikum” er naturligvis en lidt anderledes udfordring for oplæseren, også fordi det kan være svært at få ørenlyd – eller omvendt at få respons fra publikum overhovedet. Nogen sidder, nærmest andægtigt, og lytter uden at reagere, når der læses op. Lad én ting være slået fast: Der er ikke ret meget, der er værre end ikke at få nogen reaktion fra publikum, når man lige har sagt noget, man selv synes er helt genialt eller vanvittigt morsomt. Alligevel er det stille publikum at foretrække frem for det larmende. Det er meget enerverende at skulle hamle op med højlydt snakken og generel ligegyldighed. Tekstmæssigt er det ”tilfældige publikum” mere til det letfordøjelige, tekster, der er nemme at relatere til og meget gerne ironiske eller på anden måde morsomme tekster. Hvor det mere litteraturinteresserede publikum sagtens kan – og måske oven i købet – bør serveres mere dybtgående tekster, idet man ellers nemt risikerer ikke at blive taget alvorligt. Det er naturligvis en grov generalisering på publikum – men man kan bruge den som rettesnor.

Poetry for Charity 13. april

Skriv en kommentar

 

Det er i morgen, onsdag d. 13. april, at Café Zusammen på H. C. Ørsteds Vej 47, Frb., lukker dørerne op for endnu en omgang Poetry for Charity. Arrangementet starter kl. 19.30, og oplæserne er denne gang:

Simon Glinvad
Julia Butschkow
Amdi Silvestri
Lasse Thorning
og mig selv, sagde hunden.

Kom og lyt!

Støttearr. for hjemløse

Skriv en kommentar

Husk, det er i morgen!

Poesi på Staden, nu på film.

Skriv en kommentar


Foto: Arash Sharifzadeh Abdi.

Nu kan man se første del af oplæsningen Poesi på Staden d. 2. dec. på TVMarinerets hjemmeside. Gordon og mig træder op. Se her.

Poesi på Staden, d. 2. dec. 2010 sendes på TVMarineret

Skriv en kommentar

TVMARINERET på Kanal Hovedstaden sender nu oplæsningen Poesi på Staden fra d. 2. dec. 2010. Oplæsningen er delt op i tre udsendelser. Man skal stå grumme tidligt op for at se Gorden Inc og mig (sagde hunden).

De tre programmer sendes som følger:

Mandag d. 27. dec. kl. 5.00 – 5.30: Gordon Inc og Pia Valentin Lorentzen
Onsdag d. 29. dec. kl. 13.00 – 13.30: Tobias Larsen og Arash Sharifzadeh Abdi.
Mandag d. 3. jan. kl. 11.00 – 11.30: Ejler Nyhavn.

Kommende oplæsninger

Skriv en kommentar

Jeg læser op to gange i den nærmeste fremtid, begge gange på Det Poetiske Bureau, Griffenfeldsgade 52, Nørrebro.
Første gang er til Poetisk Tirsdag d. 2. nov. kl. 20. Samme aften kan man også opleve Henriette Elmøe, Karsten Bjarnholt, David Læby og Ulrikka S. Gernes.
Næste gang er under København læser, tirsdag d. 9. nov. kl. 19-23, hvor en masse digtere, musikere og skuespillere læser op på Bureauet.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 42 other followers