Lavt ved træets grønne fod

Lavt ved træets grønne fod

lavt ved træets grønne fod
fræser julesaven
snart så er det uden rod
og på vej i graven
i min stue skal det stå
smukt det bli’r at kigge på
til guld og glimmer gråner
og det bli’r til spåner

Sikken voldsom trængsel trods alarm

Sikken voldsom trængsel trods alarm

sikken voldsom trængsel trods alarm
krisen kradser på vor dør og karm
stadig ræser vi dog vildt omkring
der skal købes mange juleting
mad og gaver samt designerstads
stopper vi i poserne med mas
glemt er pengemæssig recession
vi vil købe for en million
on on on on on on on
vi har ingen juledepression

I anledning af julen …

har bloggen skiftet farve til julerød!
Og så er det min hensigt at skrive et lille digt eller en lille tekst hver dag, hvis tiden tillader det, i de næste 24 dage.

Farlig er den himmel grå

farlig er den himmel grå
fæl den er at kigge på
ånde ind er endnu værre
sod og røg og smog og tjære
sætter sig i lunger fast
kroppe lider overlast

Hip hurra!

Det er min fødselsdag i dag! Og jeg er endda ikke ramt af min ellers sædvanligvis hvert tiår tilbagevendende nedtur over at blive ældre. Da jeg fyldte 20 år, blev jeg helt deprimeret over, at jeg ikke var teenager mere, og da jeg fyldte 30 år, blev jeg endnu mere deprimeret over, at jeg ikke længere kunne kalde mig ”ung”, så jeg havde egentlig ventet en rigtig grim nedtur nu, hvor jeg fylder 40 år, men den er helt udeblevet. En stor del af æren for det kan ganske givet tillægges, at jeg ikke er ”fyrre, fed og færdig”, men ”fyrre, forelsket og frugtsommelig”. Men måske ligger der mere i det. Jeg håber i hvert fald, at jeg er kommet overens med naturens gang, selv om jeg selvfølgelig ikke kan udelukke eventuelle fremtidige nedture over alderdommens indtræden.
Apropos alderdommens indtræden skrev jeg for et par år siden (da jeg fandt mit første grå hår) nedenstående tekst, som jeg selv synes, er en ret sjov ironisering over alle de tanker, man kan få, når naturens gang går op for en kvinde i sin bedste alder.

Gråsprængning

Hvad gør man, når man lige har opdaget sit første grå hår, der oveni købet er 60 cm langt og følgeligt må have været til stede meget længe uden, at man har set det?
Skal man, godt inspireret af diverse tv-reklamer, gå til optiker og få vurderet sine øjnes duelighed?
Eller skal man for en sikkerheds skyld lige tjekke med sine forældre om årstallet på dåbsattesten er helt rigtigt? Eller skal man hellere tjekke sit teenagebarns dåbsattest?
Måske skulle man skifte spejlet på badeværelset ud, for i princippet kunne det vel godt være ridset og dermed give et forvrænget billede af virkeligheden?
Eller måske er det pæren i lampen, der skal skiftes, for man kan ikke vide, om lyset er helt forkert, og enhver ved jo, at lys består af farver, og farver består af lys, og måske er håret slet ikke gråt, måske er det bare lysets bølgelængde, der gør, at det ser gråt ud, og hårets tykke og stive fremtoning kan måske tillægges lyskildens vinkel kontra refleksion af førnævnte ridser?
Eller skal man hellere gå til psykolog og få vurderet sin evne til selverkendelse?

Når erkendelsen af gråhårstilstedeværelsen foreligger, hvad gør man så?
Går man i mentalt koma og lægger sig til sengs, som en anden Maud, deprimeret og degraderet til uattråværdig, utroværdig ca. sidst i 30’erne-agtigt afdanket kvinde uden q?
Eller river man hvert enkelte grå hår ud? Eller begynder man at farve håret med alskens giftige kemikalier, der om føje år vil få al håret til at falde helt af – men det er man p.t. ligeglad med, på samme måde som man er ligeglad med, at skrigende magnoliarød ikke ser naturligt smukt ud til ca. sidst i 30’erne-agtigt antirynkecremebehandlet alligevel harvefuret-udseende blegfed begyndende hormonforstyrret hud?
Eller sætter man sig til at strikke fodformede uldne sutsko til hele familien inkl. fremtidigt kommende børnebørn?
Eller køber man en gyngestol på det lokale loppede antikmarked, som man i øvrigt næsten ikke tør besøge af frygt for at få klistret et ”nedsat”-skilt i panden og blive placeret i førnævnte selvindkøbte gyngestol med et hæklet sjal om skuldrene lige ved siden af stablen af blå porcelænsplatter, kassen med Keld og Hilda LP’er og ikke mindst stativet med næsten ubrugte engangslightere?

Eller begynder man at overveje at betale til efterlønsordningen, at melde sig ind i Ældresagen og Sygeforsikringen Danmark samt at få en fast PBS-aftale med et dertil indrettet nyerhvervet pensionsselskab?  
Eller erkender man omsider … at man er blevet … voksen?
 

Myspacedotcom

Jeg er krøbet til korset og har oprettet en myspace-profil. Akkeja. Det måtte vel ske før eller siden, for man vil jo ikke føle sig udenfor. Her er den så.
I samme åndedrag skynder jeg mig at stille min egen dobbeltmoral til skue ved at gengive nedenstående tekst, som jeg skrev for ca. 1 år siden:

Myspacedotcom

det er her, jeg hænger ud
mit ynglings internetsted
vi er her alle sammen
så kom bare og vær med
for det er myspacedotcom
(det synes alle om)

det er jo her, jeg leger
jeg er teenager igen
og hvis du spørger mig pænt
så må du gerne vær’ min ven
for det er myspacedotcom
(min evige ungdom)

jeg har så mange venner
det er tydeligt at se
det’ ikk’ nogen, jeg kender
men skide være med det
for det er myspacedotcom
(vi lader bare som om)

min besøgstæller viser
at jeg er så populær
og mine fotos beviser
at jeg er sexet og kær
for det er myspacedotcom
(min afgudshelligdom)

det er her jeg skriver om
det liv, jeg ikk’ lever ud
for det er interessant for
alle og enhver og Gud
for det er myspacedotcom
(en hæmningsløs ordflom)

jeg har en mening om alt
og spilder den gerne her
for jeg er sikker på at
du bare må vide mer’
for det er myspacedotcom
(fuldstændig tanketom)

alle tror, jeg er noget
og det har de helt ret i
jeg er overeksponeret
og har megalomani
for det er myspacedotcom
(massepsykotisk sygdom) 

Jeg er gammel nu

jeg er gammel nu
altså ikke så meget
bare lidt krøllet i kanten
og ikke nær så velplejet

som da jeg var ung
og dejligt stram i huden
men hvis jeg skal være ærlig
vil jeg ikke være foruden

al den lærdom, som
jeg mener, jeg har fået
af de mange år på ryggen
som jeg nu har nået

hvad gør det, at jeg
er en smule hærget
når bare jeg ikke er
blevet helt fordærvet

af at åbne op
og øse ud af mit indre
der er blevet ret slidt
men ikke desto mindre

har jeg mange sider
du endnu ikke har set
og jeg har hem’ligheder der
hvor du ikke har ledt

så bare tag mig nu
selv om jeg er lidt gusten
jeg lover dig, på ære
jeg er ikke blevet rusten

du kan jo sagtens nå
hvis du stiller dig på stolen
for jeg står jo lige her
i bogreolen