blev mine forældre gift. De var 19 og 24 år og havde kendt hinanden et halvt års tid, og brylluppet var allerede blevet udsat et par gange. De blev gift på Ringsted Rådhus. Der var ingen gæster. Faktisk var der slet ingen, der vidste det. Senere på dagen tog de en tur rundt til familien og fortalte den glædelige nyhed, der ikke blev lige vel modtaget alle steder. Bl.a. var der vist nok nogen, der mente, at der nok “var en kage i ovnen”, siden det skulle gå så stærkt. Det var der nu ikke, og der gik 16 år, inden de fik mig. Billedet nedenunder er så vidt vides deres bryllupsbillede.

Hvis de stadig havde levet, ville de have haft diamantbryllup i dag. Det nåede de desværre ikke. Min mor døde ½ år før deres guldbryllup, 50 år efter de mødtes. I de 50 år har de kun været fra hinanden i ganske få dage ad gangen, og det var, når min mor og jeg tog et par dage i sommerhus sammen med min moster. Min far levede 7 år efter min mors død, det var ikke glade år. Nu ligger de på kirkegården i Kirke Eskilstrup på Midtsjælland, hvor jeg kommer fra. Jeg er både døbt og konfirmeret i den lille kirke. Deres grav ligger på en bakketop, der vender i retning mod vores gamle hus, der forlængst er revet ned.
En dag som i dag er det rigtigt tungt ikke at have nogle søskende, som man kan tage på kirkegården sammen med, få en kop kaffe med og tude lidt over tidens gang sammen med.
Like this:
Be the first to like this post.