http://www.piavalentinlorentzen.dk/

Bloggen opdateres ikke længere.

En hjemmeside er på vej – adressen dukker op her, når den er klar.

Efter et par uger med hele to afslag og deraf følgende sædvanlig måske-burde-jeg-bare-helt-opgive-at-skrive-følelse, har jeg opgivet at opgive at skrive, dersomfordiat jeg ikke kan lade være, når det kommer til stykket. Det ene afslåede manuskript er atter sendt af sted til et forlag, det andet kommer nok også af sted igen før eller senere. Romanen, jeg har skrevet på i 100 år, ligger stille for tiden. Ikke pga. manglende inspiration, men simpelthen pga. manglende tid til den nødvendige fordybelse. Måske finder jeg tiden i løbet af sommeren. Skrivning af digte ligger det temmelig tungt med, faktisk er jeg gået nærmest helt i stå. Det eneste der vil ud på den front er haiku, det er da også fint nok, men længere digte vil bare ikke manifestere sig – jeg tror måske, at min tid som digteskriver er ved at være forbi.

Jeg har kreeret et postkort med kattemotiv, og det kan nu købes her gennem bloggen. Postkortets størrelse er 10,6 x 13, 8 cm.

Prisen er:
1 stk. 5 kr.
5 stk. 20 kr.
10 stk. 35 kr.

Send mig en mail på pvl@live.dk.

En af vinterens største events inden for litteraturen må vel siges at være årets ællingebal. For uindviede skal det hurtigt nævnes, at ællingeballet er en ny, men allerede inden det første bal blev afholdt, vældig hypet event, vistnok opfundet af Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere med det formål at fejre årets forfatterdebutanter – de såkaldte ællinger.
Som debuterende forfatter i det herrens år 2008 blev jeg overmåde glad for også at være blandt dem, der modtog en invitation. Min ankom pr. mail fra Dansk Forfatterforening. Rundt omkring på nettet kunne jeg læse, at nogle modtog deres pr. snailmail, men eventens Facebook-side forsikrede om, at alle invitationer skam var lige gyldige, så jeg drog fuldstændig fro til bal i Literaturhaus iført korrekt dresscode og behørig æresfølelse over at skulle fejres. Velankommen gennem vinterens absolut eneste snestorm, i hvert fald på disse københavnske kanter, måtte jeg hurtigt sande, at ikke alle ænder er lige rappe. I døren måtte jeg nemlig hoste op med entréprisen på 50 kr., endskønt der var gratis adgang for ællinger. Det kunne jo skyldes en lille fejl, de havde nok bare glemt at skrive mig på dørmandens liste, det var i hvert fald, hvad jeg sagde til mig selv, da jeg lettere beklemt over situationen valgte at lade den lille detalje passere og gik ind blandt mine litterære kolleger. Der var ikke mange, jeg kendte, men jeg fandt da et par stykker og faldt i snak, og det var hyggeligt. Der gik dog ikke længe, før jeg opdagede, at alle ællinger havde fået et nydeligt hjerte klistret på festtøjet, således at alle gæster kunne se, hvem det var, der blev fejret på denne aften, og det sikrede også, at barpersonalet kunne se, hvem der ikke skulle betale for drikkevarer. Jeg følte mig efterhånden ret mærkeligt til mode, og da der blev holdt tale for ællingerne, var jeg faktisk temmelig meget i tvivl om, om jeg virkelig hørte med til flokken af de fejrede. Min tvivl blev dog til viden, da en overdådig kage udformet som en bog blev afsløret. På den stod såmænd hver eneste debutants navn sirligt skrevet med chokoladeglasur. Det var et prægtigt skue! Og nej, mit navn stod der ikke … Kagen smagte nu ganske udmærket alligevel, men det kunne nu have været sjovt at spise sit eget navn, jeg tror mit stykke hed Karsten eller noget i den stil. En af mine venner spurgte til mit manglende klisterhjerte, og jeg måtte noget flov fortælle, hvordan det hang sammen, og at jeg ret så kyllingeagtigt havde valgt at lade som ingenting. Det syntes han nu ikke, jeg skulle, så han sprang hen og fik fat i en af arrangørerne, der straks beklagede miseren og tilbød mig, at jeg kunne drikke for entréprisen på 50 kr. i den i forvejen for debutanter frie bar. Jeg afslog høfligt, hvorpå jeg blev tilbudt at få de 50 kr. refunderet. Det afslog jeg også, thi det var ikke lommesmerter, jeg havde, det var egosmerter. Jeg havde jo fejlagtigt troet, at jeg tilhørte dem, der blev fejret. Men hvis det ikke var debuterende forfattere, der blev fejret, hvem var det så? Jo, det lod til at være de debuterende forfattere, der var udkommet på et RIGTIGT forlag, hvor forlaget ville fejre dem og dermed sig selv og velsagtens skabe publicity og  forøge bogsalget i farten. En selvudgiver som jeg, uden et forlag i ryggen, hørte vist ikke til blandt de indviede. Jeg var kun med som menigt medlem af Dansk Forfatterforening. Og det på trods af at min selvudgivne bog faktisk lå til grund for mit medlemskab i forfatterforeningen, og derfor må formodes at have en vis kvalitet. Og på trods af, at jeg faktisk også var med i en RIGTIG bog i det forgangne år.
Da jeg ganske tidligt gik gennem snevejret ned ad Møllegade for at finde min bil og finde hjem, følte jeg godt nok, at ballet havde fået Askepotskoen til at trykke gevaldigt på mine andefødder. Mit ego havde fået endnu et ordentlig gok. Og hvad kan man så lære af en sådan oplevelse? Som svar på det vil jeg citere et af mine litterære forbilleder, George Orwell: ”All animals are equal, but some animals are more equal than others.”

Lige en lille pause fra pausen for at gøre opmærksom på min nye haikuside.
Jeg syntes, at haiku efterhånden optog lidt for meget plads her på bloggen, og jeg har derfor startet en ny blog, hvor jeg kun publicerer haiku og senryu.
Du finder min nye haikuside her.

Og så tilbage til pausen …

I dag er det 1 år siden min far døde. Jeg synes, det er svært at vænne sig til at være forældreløs.

Og så blev Danmark ramt af jordskælv. Jeg lå i min seng og var ved at vågne, da både seng og hus rystede. Umiddelbart tænkte jeg, at det måtte være sådan et jordskælv føltes – men det kunne det jo ikke være, for så kraftige jordskælv er der ikke i Danmark. Så overvejede jeg, om en tank eller andet tungt maskinel kunne være kørt forbi på vejen, men det syntes jeg nu heller ikke var særlig sandsynligt, eftersom vejen er blind og ender i en mose. Senere hørte jeg så i Nyhederne, at det rent faktisk var et jordskælv. Der var nu ikke noget, der væltede eller faldt ned her i huset, men jordskælvet vækkede husets teenager, og det er i sig selv noget af en præstation.

Multikunstner og ordekvilibrist Thurston Magnus har atter været ude at vifte med anmelderørerne. De (altså ørerne) er denne gang lagt til releasepartyet for Quintologi, der som bekendt løb af stablen i Ballerup d. 25. nov. Læs anmeldelsen af eventen på MetrOrds hjemmeside.