DIGTAFON

Tiden

Pia Valentin Sørensen — Wed, 01 Feb 2012 13:20:05 +0000

Det er en perfekt dag, og solen skinner skarpt fra en blå himmel, luften er klar, og frosten bidende, og alt er smukt, og tiden går stille og roligt, hvorhen den vil, for den er ligeglad med alt, ligeglad med huset, du går forbi, der bliver revet ned med store gravemaskiner, ligeglad med badeværelsesfliser, der smadrer mellem kæmpe jernkløer, ligeglad med elektriske ledninger, der rives over og loftsbjælker, der knækker som tændstikker, og ligeglad med gamle persienner, der aldrig nåede at blive taget ned og nu er vredet og drejet, så lamellerne stritter i alle retninger, tiden er ligeglad med de liv, der blev levet i disse rum, som nu står nøgne og gabene, med stumme skrig malet på de afrevne vægge, der snart falder mod jorden og lander som en bunke mursten af bristede drømme, der straks forsvinder under tonstunge larvefødder, tiden er ligeglad med støvet i luften, og naboernes sukken over snavset, der er fløjet ind og har lagt sig som et tæppe i deres vindueskarme, og tiden er ligeglad med, at der, for hundrede år siden, var grønne marker med græssende køer netop her, ligesom tiden er ligeglad med, at denne jord under huset bliver jævnet, som om ingenting var sket, og snart fyldes op af ukrudt og henkastet affald, indtil et nyt hus i glas og beton bliver bygget i moduler for at danne rammen om livet for nye skæbner, som tiden heller ikke har den ringeste interesse i, og imens vokser klumpen i din hals, for alt er i virkeligheden ubetydeligt, og du er i virkeligheden ubetydelig i den store sammenhæng, hvor kun tidens gang er den eneste konstans.

Den dersens roman … smagsprøve 2

Pia Valentin Sørensen — Fri, 20 Jan 2012 08:43:52 +0000

Jeg fik lidt for meget at drikke og gik omkuld på Lasse og Brians sofa. Ud på natten kravlede Thomas ned under tæppet til mig, og vi var sammen. Næste morgen vågnede vi op arm i arm, fuldstændigt ligesom Lasse og jeg havde gjort det lidt over et år tidligere på den samme sofa. Jeg bestemte mig for, at overtale Lasse og Brian til at skaffe sig af med det møbel, for det var åbenbart farligt for min moral.
”Nå, godmorgen, og tak skal du ellers have, du er ikke bøsse længere eller hvad?” Sagde Brian til Thomas, da han søvndrukken kom ind i stuen og så Thomas og mig ligge på sofaen.
Jeg kiggede på Thomas, der bare mumlede, ”øh … mm …”
”Oh nej, ikke igen!” Udbrød jeg og viklede mig ud af tæppet.
”Hvor er mine trusser?” Jeg rejste mig op og kiggede efter dem på gulvet.
”Du har virkelig et talent for at knalde bøsser,” Brian grinede og fortsatte: ”Hvornår er det min tur?”
”Hold kæft, din spade!” Svarede jeg.
”Pæne patter ellers,” han blinkede og gik ud i køkkenet.
”De ER pæne,” sagde Thomas fra sofaen.
”Hold kæft!” Sagde jeg og knappede min skjorte. Jeg fik øje på mine trusser under sofabordet og fik dem og mine cowboybukser på i en fart.

Nothing but (haiku)

Pia Valentin Sørensen — Thu, 19 Jan 2012 15:39:45 +0000

I am notting but
A teenager drawing her
Selfportrait in blood

Kønt

Pia Valentin Sørensen — Thu, 19 Jan 2012 15:34:55 +0000

det er ikke særlig kønt
når alle forsøg på forskønnelse
er skrabet bort
når alle høflighedsfraser
er skyllet ud i vasken
når alle glatte overflader
er strøet med salt
der er ikke særlig kønt
indenunder
det skal du bare vide
før du beder om
ærlighed

Trykken

Pia Valentin Sørensen — Sat, 14 Jan 2012 09:40:03 +0000

livet spænder lidt rigeligt
hen over brystet
jeg skulle nok have haft
en anden størrelse
eller måske bare
et andet snit

Indforstået

Pia Valentin Sørensen — Mon, 09 Jan 2012 18:10:57 +0000

jeg lagde mit hoved på din skulder
da jeg drømte i nat
du tog dig tid til at smile indforstået
inden jeg vågnede

Springflod

Pia Valentin Sørensen — Thu, 05 Jan 2012 17:52:47 +0000

der er en springflod under mine fødder
jeg bøjer nakken som vintergækker i marts
mens solen forsvinder bag endnu en regnbyge

Fæææærdiiiii …

Pia Valentin Sørensen — Wed, 04 Jan 2012 22:24:23 +0000

… med at redigere min digtsamling “Et år under vejret” – nu mangler jeg bare at finde ud af, hvilket forlag der skal have æren af at give mig det første afslag …

1. januar

Pia Valentin Sørensen — Sun, 01 Jan 2012 15:27:18 +0000

i dag er året nyt
det gamle er skåret væk
som et amputeret ben
fantomsmerterne dulmes
med klicheer og støvregn
og jeg længes hjem til skoven
hvor træerne kender mit navn

New Year

Pia Valentin Sørensen — Sun, 01 Jan 2012 09:53:53 +0000

New Year is dawning
Like daylight behind mountains of
Last year’s leftovers